10/09/2026
Jeg øver mig mest, træner mindre & tester sjældent.
Øvelse er den del af styrkeopbygning, som fokusere på kropsbevidsthed & strukturel integration. Derfor er det ofte træning med moderat load, hvor der er overskud til at sanse bevægelses- & aktiveringsmønstre, så disse optimeres & delvist automatiseres. Det kan både være kortere & længere sessioner, men fælles for dem alle er, at det er sansning & afviklingen som er i fokus. Det kan både være eksplosive momenter, stabiliserede aktiveringsmønstre eller styrkeprægede løfts bevægelsesbaner. Restitutionsmæssigt er kravet efter denne type session meget lille.
I TRÆNING-TRÆNING er fokus at opbygge tolerance & kapacitet indenfor enten eksplosivitet, styrke eller styrkeudholdenhed. Det er de mest udfordrende sessioner, hvor jeg træner de øvede mønstre under pres. Presset kan skabes via f.eks. tungere loading, større volumen eller strengere arbejds-/pauseratio. Sessionerne handler om at presse systemet nok til at afstedkomme muskulære, metaboliske eller neurale adaptationer. Men de handler også om at programmere klogt. Det er nemlig vigtigt ikke at ramme 100% af kapaciteten, men i stedet at stoppe omkring 80-90%, da det restitutionsmæssigt er hensigtsmæssigt.
Testning giver nok sig selv. Men det den lille del af “træningen”, som fokusere på at efterprøve, om øvelsen & træningen skaber resultater. Det handler om, at finde ud af, om den maksimale intensitet, hvorunder det øvede kan opretholdes, øges. Altså om jeg er blevet stærkere & har øget min kapacitet. Det er ofte relativt kort & fokuserede sessioner, hvor der ikke efterlades noget i tanken. Det er sessioner, som i forhold til deres lave volumen kræver relativt meget restitution. Samtidig er de forbundet med øget skadesrisiko, hvis de implementeres for ofte.
De 3 kategorier er ikke strengt afgrænsede boks, men dele af et kontinuum. Der er derfor ikke specifikt load- eller repangivelser forbundet med dem. Men alle mine sessioner kategoriserer under én af dem & har derved ét specifikt hovedformål. Det guider min programmering & sikrer en struktur, hvor jeg kan “træne” ofte uden at overtræne.
Hvilken kategori t