23/08/2026
🔥 SEJRE TIL BEGGE U14-HOLD! 🔴⚪️
U14-afdelingen har momentum! Denne weekend blev det til to flotte sejre – og masser af gode takter på tværs af årgangen.
Lørdag var det U14 Liga 2, der sendte Esbjerg hjem med en vaskeægte fodboldlektion. 6-0 lød slutresultatet, og sejren blev skabt på baggrund af stærk holdånd, fightervilje og nogle super flotte mål⚽️🔥
Søndag var det så U14 Liga 4, der skulle i aktion – denne gang ude mod Galten. Også her blev det til en komfortabel sejr, da SIF-drengene vandt hele 7-0. 💪
Fra trænerteamet fremhæver Martin Märcher især:
“Der var flere ting, der lykkedes i Galten. Jeg tænker, det er værd at fremhæve vilje, defensiv disciplin og koncentration. Vi kan stadig blive bedre til at køre bolden rundt i egne rækker samt at bevare tålmodigheden. Ellers alt i alt en ganske fin indsats.”
Der er god fart på U14-afdelingen lige nu – og vigtigst af alt: masser af udvikling, vilje og fodboldglæde! ❤️🤍
Stort tillykke til begge hold og trænerteams! 👏⚽️
MÅLET – ET GODT EKSEMPEL PÅ VÆRDIERNE
Målet i videoen illustrerer rigtigt fint nogle stærke værdier for os. Hurtigt spil - god bevægelse altid med flere muligheder for boldholder - afslutning når muligt - aggressivt genpres – og mod!
Vi skal ”eje kampen” hele vejen og vise ærgerrighed, hvilket ikke kan gøres meget bedre. Dette er vel at mærke målet til 4-0 ... hvorefter man hører en SIF spiller råbe "gutter, fortsæt nuuu ..."
Kommentar fra Esbjergs Liga 2 træner efter kampen: ”I tog os fuldstændig på sengen med jeres gejst, jubel over at vinde et indkast osv. Jeg har set jer før, og havde forsøgt at forberede mine spillere på det …” 😊