04/05/2023
Alderslyst Gymnastikforening indkalder til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 22. maj 2023, kl. 20:15 – 22:00 i Foredragssalen, Fælleshuset på Nylandsvej.
Der gennemførtes for to måneder siden ordinær generalforsamling i Alderslyst Gymnastikforening, hvor helt nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter valgtes. Det er ikke siden lykkedes de nyvalgte at konstituere en ny bestyrelse imens to nyvalgte siden har trukket sig.
Det er derfor nødvendigt at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling, hvor en ny bestyrelse skal vælges. Vi opfordrer kraftigt medlemmerne til at finde mindst 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, der kan fortsætte foreningen.
Hvis ikke der bliver valgt en ny bestyrelse, vil generalforsamlingen gennemføre første afstemning om Alderslyst Gymnastikforenings opløsning. Jf. vedtægternes §12 kan foreningen “opløses efter vedtagelse på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst tre og højest seks ugers mellemrum, når 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor”.
Derfor varsles yderligere en ekstraordinær generalforsamling til mandag 12. juni kl. 20:15 – 22:00 i Fælleshuset på Nylandsvej. hvor anden afstemning om foreningens opløsning, hvis nødvendigt, vil finde sted.
Dagsorden kan ses på vores hjemmeside:
https://alderslystgymnastik.dk/