02/05/2026
KÆMPE fremgang for Lukas Staub!
Fokus Fokus Fokus…
Nøgleordet for Lukas Staub i denne sæson 2026 i Super GT Danmark.
Lukas var i sidste weekend til start i første afdeling af DSL Super GT. En fantastisk start på sæsonen for Lukas Staub og Dankemi Racing.
Lukas leverede kørsel og præstationer fra øverste hylde, og må siges at fylde tv-skærmene med masser af flot race igennem samtlige heat. God omtale af Lukas igennem hele weekenden.
👉🏻 Træningen startede godt ud med P2 i AM-mesterskabet, og P7 generelt.
👉🏻 Tidtagningen P2 i AM, og P8 generelt, hvilket betød første deltagelse i Superpole for en meget spændt Lukas Staub.
Lukas holdt hovedet koldt, og klarede Superpole vanvittig flot. Han kørte sig med tiden 1.03.949 ind på en P5, og dermed startplacering P4 i Løb 1 (efter at have vendt de 8 første).
Flot!
I løbene var Lukas igen med helt fremme, og viste ekstremt flot kørsel gennem alle 3 løb. Topplaceringer i alle 3 heat, og med en god følelse af bilen hele weekenden.
Følgende placeringer blev kørt hjem af Lukas i de 3 heat.
Løb 1: P1 i AM, og P6 generelt
Løb 2: P2 i AM, og P4 generelt
Løb 3: P3 i AM, og P9 generelt
En meget godkendt sæsonstart.
Næste afdeling er på FDM Jyllands-ringen 9.-10. maj.
Håber at i kigger forbi Dankemi Racing 🏎️💨