01/06/2014
DM, del 2, Race’ET:
Spændingen er høj, da vi kører afsted mod start. Hvad mon Jeppe C. og kompanerne har til os ude i terrænet i år? Ingen ved hvor bussen stopper, og hvad prologen indeholder. Men det er nok noget med vand.
Ganske rigtigt. Først en hidsig lille løbetur for at få pulsen banket op, og så ud på en 1000m svømmetur i dragt og fødder. Og her er det så, at vi støder på turens første lille grej-issue. Simon har fået fine nye svømmefødder. Sådan nogle smarte nogen, der kan sættes uden på skoene. SÅ smart. De vil bare ikke rigtig som Simon vil. Bjarke og jeg hopper i bølgen og ligger og spejder efter Simon i den sølv-farvede hætte. Først kommer den ud i vandet, så op igen. Bøvle, temmelig længe. Da der ikke er stort andet end den sølvfarvede tilbage på stranden, kommer den dog endelig afsted. Nuvel. Ikke akkurat en drømme start.
Et godt strandløb venter os, og vi får en smuk tur ned mod starten af kano etapen. Vi henter nogle hold og drengene holder mig fint i kort snor. Der blæser en frisk vind over vandet, og de ca. 20km i kanoen mod Stigeø og Odense bliver en særdeles udfordrende, men også rigtig fed tur som kano disciplin. Vi konkluderer under vejs, at Simon har to tempi for tag-kadance: MAX on eller næsten off, samt at han i max ON tempi, er virkelig skarp til at skovle vand indenbors i kanoen. Bølgerne gør dog også sit, og jeg lænser kanoen 5 gange, inden vi kommer i land.
Vi ryger afsted på første mtb etape, ikke imponerende højt oppe i klassementet, men vi har dog hentet lidt ind. Den smarte løsning med at give hvert hold en klippe-tang til at klippe ud for eget holdnummer på hver post, giver os mulighed for at aflæse direkte, hvor mange hold der har været ved posten før os. Det holder.
Noget med reb skal der være. Denne gang i form af Funky Monkey parken i Odense. Vi svinger os i wire-parken og opdager, at vi nu kun har 3-4 hold foran os. Yeay, nu lysner det! AR-kollega Claus Rantzau er mødt op med hep, og følger os afsted på afstand, tydeligt sulten efter selv at være i kamp. Se at få det bentøj i orden, og kom ud og leg igen!
Videre på mtb ud i Tarup Davinde. Vi overhaler Multiatleten, og Bjarke navigerer krystal-klart videre i et hæsblæsende tempo. Tøsen føler sig af og til en anelse udfordret med sime dame-ben på de bitte-små 26’er hjul, ift den skræmmende kombination af netop de to sæt herre-lårmuskler og deres 29’er hjul, som hun er på tur med. Vi ligger nu nr. 3 samlet.
Inline etapen er næste punkt i roadbook’en. Her er der dukket publikum op i form af Bæveren aka Broholm og Ålen aka Lars Holm. Fedt med holdkammeraternes opbakning ude på ruten! Her har vi så også tilskuere til vores næste grej-issue i rækken. Pandelamper. Bjarkes batteri svømmer i saltvand, og stikket til lampen er knækket. Den væsentlig mindre back-up lampe findes frem. I mens opdager Simon, at han desværre har glemt et stykke ledning til sin fine, nye lampe, så den ikke kan monteres på hjelmen. Head-gear er med, men det er en kende svært at få rigget til i al hast. Da det endelig lykkes, og hjelmen er på plads oven på head-gear, så kan lampen kun lyse lige ned på næsen. Det giver lidt træning til Simons nakkemuskler de næste timer.
Selve starten på inline etapen var meget publikums-venlig. Spektakulær faktisk! Rundt i et sving, ned ad to rækker bulede fliser og en ganske pæn hældning. Græsset blev forsøgt. Også her kom der god fart på. Et bøgetræ og et mindre stakit blev min redning for enden af bakken, mens en tilskuer løb febrilsk bag mig og nok ganske relevant, var lidt bekymret for mit forehavende.
Team Skandia er forude, og vi ser snart lyset fra dem. Jagten går ind. Ruten går af den gamle jernbane sti, og den er LYN hurtig. Det er Bjarke også, og Spartakus toget kører. Vi ved også at dette ikke er Villadsens favorit disciplin, og vi lægger pres på, for at få et hul til dem. Et sted i mørket, lukker de os behørigt forbi på den smalle sti. Senere bider de fra sig igen, og forsøger at trække ind på os. Der bliver ikke givet ved dørene her!
Vi skifter tilbage til sidste mtb etape og forsvinder ud i mørk, mørk skov, krat, utrolig mange brændenælder, el-hegn som Simon holder af at kramme samt et uhyre snirklet single-track. 500m efter skiftet går min pandelampe ud. Helt sort. Simons back-up back-up lampe, en husmands Silva på halv-flade batterier, fiskes frem og vi kommer videre. Således Bjarke ekviperet med min ”store” lampe på min hjelm, Simon med sin fine lampe, der oplyser hans næse noget så flot, og mig med lampen, der lige akkurat kan lyse ned til min kortholder. Afsted det går! Sammenhold får pludselig en meget stærk betydning.
Seje Team Skandia henter os her, mens vi leger blindebuk på single-tracket. Bogger. Vi følges videre ud på kortet, og ATventure støder nu også til. Bjarke navigerer skarpt, og det er alle klar over. Vi giver den gas, og forsøger at ryste konkurrenterne af os. Første hug mislykkes, og giver et større bagslag. Næste omgang sidder lige i skabet, og vi får Team Skandia sat af i skoven. Nr. 2!
Ud på løb i Svanninge bakker og Øhavs-stien. Nu er terræn-løb ikke lige min stærke side, det er ingen hemmelighed. Der bliver holdt helt kort snor, og Tøsen er presset. De kære drenge er vist tilmed bekymrede for min overlevelse, men vi skal jo videre. Tempoet er svært lavt, alligevel er jeg max presset i mine ben. Min hjerne har det dog ok med det, da jeg ved kajak i timevis ligger næst for, og benene får en pause her.
Vi skifter i Fåborg og roer afsted i kajakkerne. ATventure ligger bare 20min foran, klokken er nu ca. 04, og der er flere kort endnu. Simon brummer lidt over, at han altså snart skal være i mål, så han kan holde sin aftale til Extrem Marathon. Det snakker vi ikke mere om lige der.
Det lysner, mens bølger og vind skubber os mod Svendborg. Der skal arbejdes lidt for det, og ikke mindst for at holde øjnene åbne efter 16-18 timer på farten. Bølgerne tager til sammen med lyset, og igen bliver det et godt, udfordrende stræk af en kajak-etape at være.
Vi rammer endelig Svendborg, og er svært tilfredse med at stige ud af kajakkerne. Vi har et solidt hul ned til Team Skandia, men det forlyder at Merrell er på vej op. Vi læsser min kajak op til næste etape, Kajak’nRun’nSwin. Tasker, våddragter, svømmefødder, kajak-hjul, veste. Resten bliver pakket i en sæk og afleveret. Drengene løber afsted på o-løb og jeg bugserer kajakken videre. Jeg skal klippen en post på dokken i Svendborg havn. Den er desværre blæst op på bolværket, så den ikke kan nås siddende i kajakken. Bum bum. Jeg tænker at, jeg kan nå den stående, hvis jeg kiler kajakken ind mellem det store skib ved posten og selve bolværket. Den manøvre lykkes fint, jeg kommer op at stå, klipper posten og sætter mig fluks ned. Desværre omvendt oven på cockpittet. Manøvren tilbage på sædet går ikke helt så heldigt, og jeg lander mellem bolværk og kajak. Godt man kan sin kajak-teknik.
Uha, jeg har travlt nu, tænker jeg, så hurtigt som de drenge løber! Jeg padler det bedste jeg har lært, ca. 5km ud mod næste skiftezone. Pyha, de står ikke og venter trippende på mig… Jeg har overraskende nok heller ikke set Team Skandia kommer efter mig kajakken, men der imod set ryggen af ATventure, vadende over mod Thurø. Vi er stadig lige i hælene!
Drengene checker ind, og vi gør os klar til næste ben at etapen. Bjarke skal i kajakken, mens Simon og jeg skal svømme over. Her indtræffer så vores sidste grej-issue. Bjarke får min ro-jakke og trækker også i min vest. Men hov, hvad skal jeg så have på? Vi endevender kajakken og konstaterer, at Bjarke i ren vanvare har afleveret sin vest efter kajak-etapen, og blot tænkt, at han jo bare overtog mit grej sammen med kajakken. Bum. What to do? Vi spørger, om der mon skulle findes en ekstra vest i skiftezonen? Desværre ikke. Kan vi løbe eller ro tilbage at hente den? Trætte er vi, klokken er nu 9, der er gået 21timer og der er stadig måske 3 timer til mål. Energi-poserne er stort set støvsuget. Vi har ikke overskuddet til at tilbagelægge den ekstra distance, og det er jo også muligt at grejet allerede er transporteret til mål, inden vi evt. når tilbage til det.
Kan vi finde en vest et andet sted? Ikke rigtig. Kan vi fortsætte uden? Og hvad er konsekvensen? Vi ved med det samme at mesterskabet er tabt, og at vi står til en straf, med mindre vi blot stopper her.
Et ultra fedt race er i gang, konkurrencen er tæt, og intet er sikkert afgjort. Vi bruger en del tid på at vende diverse scenarier og muligheder. Forude venter 3 korte kryds på ca. 800m over lavt vand og en smal sejlrende. Holdet skal være samlet ved krydsning, og vandet er ret roligt her. Konsekvensen ved at fortsætte uden vest tænker vi, er en betragtelig tid straf eller diskvalifikation. Vi tænker også, at hvis vi ringer til løbsledelsen, så er beskeden, at vi skal tilbage og hente den (den har vi vendt), eller vente på at få en vest bragt ud, samt modtage en straf for at få hjælp udefra. Den straf er ukendt, og erfaringen siger os, at den lige så vel kunne være diskvalifikation, som en mindre tid straf. Vi træffer derfor den beslutning, som vi i situationen mener, er den bedste. Vi fortsætter, fordi vi mener det er forsvarligt. Ikke nødvendigvis korrekt. Men forsvarligt. Mere om det senere.
Gassen går naturligt lidt af ballonen herefter. Et uventet, stabilt tilkæmpet mesterskab er tabt, og der er intet at gøre. Øv. Det er dog stadig et fedt race vi er med i, og vi forsøger at holde moralen og tempoet oppe. Vi får lavet de to første kryds, og sætter i gang med kajak land-transporten på de medbragte hjul. Det er tungt. Sidste post på Thurø klippes, og vi krydser sidste gang sammen vadende/svømmende/roende tilbage til Fyn. Sidste skiftezone.
Her mødes vi af Robert, der meddeler, at vi er blevet diskvalificeret for at fortsætte uden en vest. Skuffelsen er stor, men straffen ikke uventet. Team Skandia checker ind, mens vi står og ærgrer os synligt, græder indvendig, og trækker i inlines for at begive os ud på sidste etape mod målet. Vi har en opgave, der skal gøres færdig.
Vejstrup Ådal er åbnet særligt for os til lejligheden, og vi har fornøjelsen af at afslutte dette formidable race i de smukke omgivelser. På kortet er der ca. 2-3 km til fods, med inliners på ryggen gennem ådalen. Efter en rum tid, kommenterer Simon, at der da egentlig er ret lang vej gennem den her ådal. Der er blevet kørt stærkt de seneste 23timer.
Klokken 12.25, efter 23t og 45min race, ruller vi ind under målportalen ved Vejstrup som første mix-hold. Der er ingen tvivl om at følelsen havde været en ganske anden, hvis det havde været som danmarksmestre, i stedet for diskvalificerede.
