Havbasserne FSU

Havbasserne FSU Dykkerklub med tilholdssted ved svømmehallen i Farum. Udover dykning er klubben også aktiv indenfo Velkommen til Havbasserne! Slut kl. 22.00. o Juledyk. o Fastlavn.

Aktiviteter:
o Dyk - Hver søndag i sæsonen, afgang kl. 9.00 fra svømmehallen i Farum. Sæsonen er egentlig hele året, undtagen når der er is, som ligger i vejen i farvandet. Desuden hver tirsdag i sommerhalvåret, afgang kl. 17.30 fra svømmehallen. Sommerhalvåret starter efter Lysekil turen. Derudover dykkes når vejret er til dyk – Følg med på Havbasse-maillisten. o Svømning, UV-Rugby- Hver mandag

og torsdag kl. 20.50, omklædt og opvarmet. Bagefter hygger vi over en øl/sodavand eller to. Dykkerture og -arrangementer
o Lysekil - Gäven, Berggylteskär, Gulskär, Gullmarsfjorden med Skår, Alsbäck og Gåseklevan, og S.S. Amasis i Skagerak – spektakulær dykning af fineste klasse. Vi dykker 2-3 gange om dagen; dagens sidste dyk er et nat-dyk hvor vi ofte ser blæksprutter og andet rigt natteaktivt dyreliv. Vi bor i campingvogne på Siviks Camping og madlavningen går på tur mellem vognene – så der serveres tre-retters gourmet middage næsten hver aften. Turen til Lysekil ligger omkring Kr. Himmelfart, fra fredagen før til søndagen efter. Det er frit hvor mange dage man ønsker at deltage – man kan deltage i hele turen, eller en halvdel (fredag-onsdag eller onsdag-søndag). o Rejser - Koralrevsdykning i Rødehavet, WW2 vrag i Narvik, Atlanterhavsdykning i Ålesund, WW1 krigsvrag i Scapa Flow, Vragdykning ved Hönö, Vrag fra live-aboard i Østersøen, Hajer og mantarokker i Maldiverne – arrangementer som det står enhver frit for at søsætte, og som der altid er stor opbakning til ! Cognacnissen er Havbassernes evigt tilbagevendende plageånd – hver jul stikker den i Furesøen med cognacen til den varme lumumba. Der er ikke andet for end at vi må hanke op i vinterdragten og jage nissen af vandet – for hvad er en varm lumumba uden et skvæt cognac!! Når nissen er fanget og cognacen reddet, sænker julefreden sig med glædelig-jul hygge omkring bålet ved Fiskebæk Naturskole hvor der bydes på lune æbleskiver og varm lumumba. Juledyk holdes juleaftensdag, kl. 10.00 ved Fiskebæk Naturskole – og familie og venner på julevisit er velkomne deltagere! Et arrangement som vel er det nærmeste Havbasserne kommer på fridykning. Vi skærer hul på isen i Furesøen, hænger en ægte fastelavnstønde fyldt med godter op over den hjemmesavede våge, og iklædt opfindsom og original udklædning er der tøndeslagning – altid med gode præmier til både kattekonge, og kattedronning og den mest uforglemmelige udklædning. Havbassebørn skal også være med og tøndeslagning afholdes også for børnene – selvfølgelig med samme præmiesortiment som hos de store Havbasser. Fastelavn holdes fastelavssøndag, kl. 11.00 ved Furesø Marina. o Krebsegilde. Den Galiziske Sumpkrebs (Astacus leptodactylus) i Furesøen betragtes som en invasiv art som truer bestanden af den danske flodkrebs. Hvert efterår gør vi en utrættelig indsats for at nedregulere bestanden og selvfølgelig får et festligt arrangement ud af det. Den indfangede bestand nydes efterfølgende i kogt stand med diverse tilbehørstyper. Krebsegilde er en lørdag i starten af september, kl. 15 ved Fiskebæk Naturskole. o Oktoberfest. Legendariske Bierhalle oktoberfest – hold øje med mailen ! o Julefrokost - Altid festligt – husk der er beretninger for hvert år ! o …og meget mere


- UV-Jagt - når lysten melder sig og det gør den ofte. Maven skal jo fodres af...

- UV-Rugby. Havbasserne deltager i turneringer og går ikke af vejen for en god kamp.

Adresse

Farum Park 20 Street Tv
Farum
3520

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Torsdag 20:00 - 22:30

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Havbasserne FSU sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del