05/09/2026
⚽ 5 hurtige til vores nye seniortræner i Farum Boldklub! ⚽
Vi har taget en snak med den nye cheftræner for Senior 1, Michael Skjold, så I kan lære ham lidt bedre at kende 👇
1️⃣ Kort om dig selv og din baggrund
Jeg er uddannet lærer og arbejder som inklusionsvejleder på Skolen i Sydhavnen.
Derudover driver jeg en lille virksomhed som fotograf, hvor jeg dækker events og sportsbegivenheder. 📸
Som fodboldtræner er jeg uddannet med UEFA A-licens og M2-licens. Jeg har haft mange forskellige roller i flere klubber – flest år i Taastrup FC, men også ophold i blandt andet FC Helsingør og Brøndby IF. ⚽
2️⃣ Hvad ser du mest frem til som ny træner for Senior 1?
Jeg glæder mig rigtig meget til at skabe en sund træningskultur, hvor der er plads til både de spillere, der har ambitioner om at udvikle sig, og dem, der har fundet deres rolle og ønsker at bidrage med deres erfaring, kompetencer og lyst til at skabe en stærk klubkultur. 💪
3️⃣ Hvad bliver den største udfordring?
I modsætning til hvordan jeg troede rollen så ud som træner for Farums bedste seniorhold, bliver det største udfordring nu at lave et seniorhold af alle de mange unge talenter. Vi startede godt ud i første kamp, men nu er det blevet hverdag, og vi betaler dyre lærerpenge. For der er forskel på at spille ungdomsboliger og seniorbold. Og den overgang bliver en spændende proces, som vi skal lykkes med sammen.🔥
4️⃣ Hvad er dine sportslige ambitioner med holdet?
🎯 At skabe et udviklingsmiljø, hvor både spillere og trænere møder op med ønsket om at bidrage til kulturen – og går hjem med følelsen af både at have givet noget og selv være blevet bedre.
⚽ At opbygge et tydeligt, aggressivt spilleudtryk, så både modstandere og tilskuere kan genkende det som: “Det er sådan, Farum Boldklub spiller.”
5️⃣ Hvorfor lige Farum Boldklub?
Jeg har selv spillet i Farum, før klubben blev til FC Nordsjælland, og har altid haft et rigtig godt indtryk af klubben og de mennesker, der repræsenterer den. Hver gang jeg har besøgt klubben som modstandertræner, har jeg oplevet et stærkt fællesskab og gode værdier – og det har gjort Farum Boldklub til et meget attraktivt valg for mig.
🙌 tag godt imod Michael Skjold – vi glæder os til en spændende sæson sammen! ⚽