11/08/2026
⚽️ Ny cheftræner for Hjerting IF Dame Senior
Hjerting IF Fodbold kan med glæde præsentere Daniel Fischer Pedersen som ny cheftræner for vores dameseniorafdeling.
Daniel overtager posten efter Lasse Roland, som har valgt at søge nye udfordringer. Vi er glade for, at vi har fundet en stærk intern løsning, da Daniel allerede har fungeret som assistenttræner og derfor kender både holdet og klubben særdeles godt.
Daniel har gennem flere år været en stor del af Hjerting IF og bærer flere kasketter i klubben. Han er blandt andet:
🔴⚫ Børne- og ungdomsudviklingstræner
🔴⚫ Træner for vores U13-piger
🔴⚫ Medlem af bestyrelsen
Det nye setup omkring damesenior bliver:
⚽️ Daniel Fischer Pedersen – Cheftræner
⚽️ Michael S. Pedersen – Assistenttræner og målmandstræner
⚽️ Katrine M. Lollesgaard – Holdleder
Vi glæder os til at fortsætte udviklingen af vores dameseniorafdeling, hvor vi tilbyder et stærkt træningsmiljø med fokus på både udvikling, sammenhold og gode oplevelser. Holdet råder over både et Jyllandsserie- og Serie 2-hold, og klubben ser særligt frem til den kommende sæson, hvor vi for første gang skal spille i Kvindernes Jyllandsserie.
⚽️ Første kamp med Daniel i spidsen er allerede på søndag, hvor han får sin officielle debut som cheftræner, når Hjerting IF tager imod Spjald IF på hjemmebane.
📅 Søndag
🕛 Kl. 12.00
📍 Hjerting IF
Vi håber, at mange vil komme forbi og støtte pigerne til sæsonens første hjemmekamp.
Samtidig vil vi rette en stor tak til Lasse Roland for hans indsats omkring holdet og klubben. Vi ønsker ham alt det bedste og held og lykke med de nye udfordringer.
Klubben glæder sig til det nye samarbejde og til en spændende sæson med masser af fodbold glæde og oplevelser på banen! 🔴⚫