21/04/2026
STOR SÆSON.
Badminton Esbjergs 4. hold i Danmarksserien skulle spille kvalifikationkamp lørdag d. 18. april 2026 mod Langhøj i Randers. Vinderen af kampen skal også i den kommende sæson spille i Danmarkrksserien, medens taberen rykker ned i Kredsserien.
Danmarksserien: Flot præstation sikrer sejr.
Flere spillere, ledere og trænere var taget med til Randers for, at støtte Badminton Esbjergs 4. hold i den meget vigtige overlevelseskamp mod Langhøj.
Kampen startede godt for esbjergenserne, der kom foran 3-0 efter sejre i de 2 mixdoubler og 2. damesingle – men herefter overtog Langhøj føringen ved at vinde de 4 herresingler.
Bagud 4-3 var det Badminton Esbjergs tur til bringe sig foran 6-4 via sejre i 1. damesingle og de 2 damedoubler, men det var med kamp til strejen i 1. damesingle, der blev vundet 21/18-17/21- 21/19.
Kravet til de 3 herredoubler var herefter min. 1 sejr – og en efter fremragende indsats blev det til 2 sejre i hhv. 1. og 3. herredouble, hvorefter sejren på 8-5 var i hus.
Badminton Esbjergs 4 hold bevarede med sejren retten til også, at spille i Danmarksserien i den kommende sæson – stort tillykke til holdet.
Efter kampen ventede en stor afslutningsfest i Det faglige Hus Badmintoncenter lørdag aften, hvor sæsonens store præstationer kunne fejres.🎉🎊
Sæsonens målsætninger:
• 1. division – blive i 1. division – målsætning nået.
• 3. division - oprykning til 2. divison – målsætning nået.
• Danmarkserien 3. hold – oprykning til 3. division – målsætning ikke nået
• Danmarksserien 4. hold – blive i Danmarksserien – målsætning nået.
• Kredsserien – blive i Kredsserien – målsætning nået.
Det er således lykkedes for 4 ud af de 5 hold at nå de opstillede målsætninger – kun for Badminton Esbjergs 3. hold i Danmarksserien lykkedes det ikke at rykke op i 3. division.
En super flot og vild præstation af spillere, trænere og ledere – stort tillykke til alle – ikke mindst til Badminton Esbjergs trænerteam bestående af sportschef Jakob Toft, cheftræner Roy Mulder og trænerne Anna Mulder og Frederik Bannerholdt.
Der venter nu en meget spændende sæson 2026-27, hvor der endnu ikke er opstillet målsætninger for Badminton Esbjergs 5 seniorhold.
SSU