Montagebetingelser Pejsecentrum
• Tilbud/ordrebekræftelse/prisoplysninger er udarbejdet på grundlag af de på udarbejdelsestidspunktet foreliggende oplysninger og korrektheden heraf. Pejsecentrum forbeholder sig ret til, såfremt det på monteringstidspunktet viser sig at fakta afviger her fra, at ændre leverancen i nødvendigt omfang og regulere prisen for leverancen og monteringsarbejdet i overensst
emmelse hermed, så installationen kan godkendes.
• Tilbud gælder i 1 måned med mindre andet er angivet.
• Tegnings- og opmålingsarbejde udført af Pejsecentrum, er Pejsecentrums ejendom, og må ikke uden skriftligt samtykke videregives til tredjemand. Pejsecentrum kan i givet fald kræve betaling for udført opmålings- og tegnearbejde.
• Køber skal senest ved bestilling give Pejsecentrum oplysning om, hvorvidt der er vanskeligheder omkring adgangsforhold til montagestedet, herunder om etage, trapper og lang transportvej fra P-plads.
• Køber skal oplyse Pejsecentrum om asbestholdige lofter og tage. Gældende regulativer.
• Det forudsættes at det eksisterende tag kan bære at man færdes på det i forbindelse med skorstensmontage. På måder, der er almen kutyme i tømrerfaget. skade på tag, der skyldes ælde/dårlig eller manglende vedligeholdelse dækkes udgifterne ikke af Pejsecentrum.
• Pejsecentrum beregner stålskorstenes længder alene, så gældende regler i det relevante bygningsreglement - normalt Bygningsreglement for Småhuse - overholdes. Pejsecentrum kan ikke udelukke at en forlængelse/røgsuger af/på en skorsten kan være nødvendig, af hensyn til trækforhold. Eventuelle udgifter afholdes af køber, idet Pejsecentrum dog udfører selve arbejdet uden beregning, således at køber ikke er dårligere stillet, end hvis den endelige længde var købt i første omgang - arbejdet udføres dog kun uden beregning, hvis montagen er udført af Pejsecentrum. Det er Pejsecentrums ansvar at installationer udført af Pejsecentrum godkendes af den lokale skorstensfejermester.
• Pris for montering er for skorstensgennemføringer i etageadskillelser/lofter prissat efter at der ikke forekommer forsænkede lofter, at monteringsstedet er fri for ledningsføring og rør installationer (køber er ansvarlig for at Pejsecentrum er informeret herom) og der ikke forekommer bygningskonstruktioner, der skal ændres samt at der ikke er skjulte konstruktionsdele (f.eks. mellembjælker eller anden afstivning). Ekstra tids- og materialeforbrug som følge heraf betales af køber. Reetablering efter tidligere installationer er ikke indeholdt i monteringsprisen, med mindre det fremgår særskilt af ordrebekræftelsen.
• Skjulte installationer, såsom vand og el, samt spær i ufremkommelige loftrum eller fladt tag/loft til kip, står Pejsecentrum IKKE inde for.
• Tilslutninger til murede skorstene, sker med forbehold for at den eksisterende skorsten er funktionsdygtig og at der intet er til hinder for at den kan anvendes. Forhåndsoplysning om pris for tilslutning til muret skorsten er skønsmæssig og uden forbindende. Ved manglende træk i muret skorsten er det køber der står for at udbedre dette.
• Køber skal selv forestå lovpligtige anmeldelser/ansøgninger af installation til offentlige myndigheder og er selv ansvarlig for at undersøge at der ikke er servitutter eller andre bestemmelser for monteringsstedet, der forbyder installationen.
• For fritliggende enfamilieshuse skal anmeldelse ske til den lokale skorstensfejermester. Køber skal selv foretage anmeldelsen.
• For sammenbyggede enfamilieshuse samt etageejendomme indeholdende en eller flere boliger, skal inden arbejdet påbegyndes, opnås tilladelse hos de lokale byggemyndigheder. Det er købers ansvar at disse tilladelser foreligger. Inden ibrugtagning skal anmeldelse ske til skorstensfejermesteren, og evt. byggetilladelser skal færdigmeldes. Betalingsbetingelser
For alt salg er betalingsbetingelserne, med mindre andet er skriftligt aftalt, netto kontant. Fremsendte fakturaer er forfaldne efter fakturadato. Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen. Der gøres opmærksom på, at der ikke gives garanti på glas og skamol plader (også ved revnedannelser i disse) samt pakninger. Returnering
Som udgangspunkt er en brændeovn ALTID en skaffevare. Derfor kan den IKKE returneres, medmindre der er lavet en skriftlig aftale. Ved returnering er det køber der står for evt. udgifter i form af levering/afhentning til Pejsecentrum. Varer på speciale mål kan IKKE returneres. Varens stand, når den returneres, hæfter køber for. Tilbagebetaling
Hvis dit køb går tilbage, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage dog – 5%. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet
Dog bliver timer brugt i forbindelse med levering og afhentning, samt rådgivning modregnet og faktureret kunden og/eller fratrukket evt. forudbetalt beløb. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Refusion
Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.