11/09/2026
🎉 SARAH BLIVER VORES NYE BOX MANAGER I ESBJERG 🎉
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Sarah Muggi Mountain fra 1. oktober 2026 bliver ny Box Manager i Box365 Esbjerg ❤️
Mange af jer kender allerede Sarah som instruktør i boxen, og hun er derfor allerede en stor del af det fællesskab, hun nu skal være med til at udvikle endnu mere.
Sarah bor i Esbjerg og har et rigtig godt kendskab til både boxen, medlemmerne og instruktørteamet. Det er netop den lokale forankring og nærhed, vi har ønsket at skabe med en Box Manager i Esbjerg.
I sin nye rolle får Sarah en central plads i den daglige drift og udvikling af Box365 Esbjerg. Hun kommer især til at have fokus på fællesskabet, den gode medlemsoplevelse og på at skabe en box, hvor alle føler sig velkomne og har lyst til at være en del af fællesskabet.
Vi er sikre på, at Sarah er det helt rigtige match til rollen, og vi glæder os til at se, hvad vi sammen kan skabe i Box365 Esbjerg.
John vil fortsat være fast til stede i boxen, og sammen med Sarah skal vi fortsætte arbejdet med at udvikle Box365 Esbjerg – med fokus på stærk træning, gode oplevelser og ikke mindst et endnu stærkere fællesskab.
Tag rigtig godt imod Sarah i hendes nye rolle! ❤️
Stort tillykke, Sarah – vi glæder os til samarbejdet! 🎉
/ Louise, Joan & John
Box365 Horsens & Esbjerg