02/09/2026
ENDNU EN AFTEN MED HTS-FOLK LANGS RÆKVÆRKET
Tak for opbakningen på Sig Stadion i går!
Der var igen godt fyldt op langs rækværket, omkring klubhuset og hele vejen rundt om banen, da HTS og Varde IF mødtes i det historiske lokalopgør.
Og ja… vi er efterhånden blevet lidt forvænte i HTS.
For stor opbakning til vores hold er heldigvis ikke noget, der kun sker, når Varde kommer på besøg. Uge efter uge møder folk op til vores kampe på tværs af hold, årgange og byer.
Men derfor skal det stadig ikke tages for givet.
Tak til alle jer, der igen brugte en aften på HTS. Til jer langs rækværket, jer med fadøllen i hånden, ungerne på sidelinjen og alle dem, der hjælper til ved grill, kiosk og rundt omkring stadion.
Det er sådan nogle aftener, der viser, hvad vi gerne vil være:
Tre byer. Én klub. Et stærkt fællesskab.
Vi havde kameraet godt i gang, så her kommer billeder fra aftenen – mon ikke der gemmer sig et kendt ansigt eller to. Tak til Sports.foto.Varde for største delen af billederne fra aften
Tak for endnu en stærk HTS-aften!