04/10/2026
⛳️💗 AFSLUTNINGSTURNERING & LYSERØD LØRDAG – SIKKE EN DAG! 💗⛳️
På en virkelig skøn oktoberdag spillede vi lørdag årets afslutningsturnering – den officielle afslutning på en fantastisk golfsæson.
Det er dagen, hvor vi takker af for sæsonen og samtidig hylder årets klubmestre samt vinderne af Efterårsgreensome og President Putter. 🏆
Dagens turneringsform var Mexican Scramble over 18 huller med hele 22 hold til start. En sjov slagspilsform uden handicap, hvor taktikken også kom i spil, da der skulle bruges tre teeslag fra hver spiller på holdet.
🏆 Dagens vindere blev hold 18:
Carsten Betzer, Sinne Kristensen, Dennis Oht & Pia Myrup, som kom rundt i 76 slag.
Se de øvrige vindere på billederne herunder. 👇
Efter turneringen bød Meco i samarbejde med Jensens' Food på en skøn buffet – og herefter gik det hele lidt i lyserødt… 🩷
For vi havde nemlig kombineret dagen med , hvor alt indsamlet går ubeskåret til Støt Brysterne – og sikke en opbakning! 🩷
Mange mødte op til både turnering og spisning i lyserødt, og det gjorde bare dagen endnu mere festlig.
Inden start var det muligt at købe en ”Lucky Lyserød” bold, årets Støt Brysterne-sløjfe samt tilmelde sig Shoot Out- og Chipping-konkurrencerne, som blev afviklet efter turneringen.
Golfcaféen var flot pyntet i lyserødt, Kaj Emanuel havde leveret de fineste blomster fra kolonihaven 🌸 og RIGTIG mange af vores trofaste sponsorer havde doneret flotte gevinster til ballonlotteriet, som blev udsolgt på ganske kort tid. 🎈
🎯 SHOOT OUT
Over 30 deltog i Shoot Out-konkurrencen, og det blev igen Henrik Bollesen – som også vandt i 2008 – der kom tættest på hullet på greenen ved hul 18. Dermed vandt han kr. 1.000,- til kontingentet i 2027. 👏
⛳️ CHIPPING-KONKURRENCEN
Den var straks lidt sværere… Her skulle deltagerne chippe ind i fem forskellige ringe på indspilsgreenen, hvor hver ring udløste en flot gevinst.
Tre ringe blev vundet, inden regnen satte ind ☔️ – så de sidste to gevinster blev i stedet udloddet ved en lille auktion. Sådan! 💪
🩷 OG SÅ TIL DAGENS HELT STORE RESULTAT…🤩
Med den fantastiske opbakning til dagens forskellige aktiviteter nåede vi op på hele:
17.020 KR. INDSAMLET!
… og så rundede vores fantastiske Meco’s Golfcafé lige beløbet op, så Skive Golfklub nu kan donere hele 20.000 KR. TIL STØT BRYSTERNE! 🎀💗
Hvor er det fantastisk at være en del af et FÆLLESSKAB, hvor der er så god stemning, opbakning og lyst til at støtte en vigtig sag.
Af hjertet TAK for en fantastisk dag til alle deltagere, turneringsledere, Louise & Marie som hjalp til med oppyntning, Meco's Golfcafé, Per Alan og Jensens' Food – og ikke mindst vores mange sponsorer for alle de flotte gevinster. ❤️
Uden jer – ingen dag som denne!
📸 Se alle stemningsbillederne herunder – de fortæller næsten resten af historien. 💗⛳️