25/10/2026
Antallet af teaterlærere, der har undervist en gople, en spækhugger og en axolotl på samme teaterhold, kan vist tælles på én hånd. Ikke desto mindre var det præcis, hvad jeg fik fornøjelsen af i torsdags 🐳
Det hele begyndte med en uskyldig bemærkning før efterårsferien, da jeg bad eleverne rykke tættere på scenen og forsikrede dem om, at de altså ikke var til et spækhuggershow med risiko for vandplask på de forreste rækker. Faktisk lovede jeg kage til hele holdet, hvis en spækhugger mod forventning skulle springe op gennem scenegulvet og oversprøjte dem med vand.
Hos tre elever begyndte fantasien at arbejde, og de besluttede, at der skulle være havdyr til stede næste gang.
Så mens resten af landet holdt efterårsferie, blev der planlagt, klippet, klistret og kreeret, og i torsdags stod de der så i deres helt egne, hjemmelavede kostumer.
Og jeg må indrømme, at det gjorde mig virkelig glad.
Ikke bare fordi det var super sjovt, men fordi der ligger noget virkelig fint i det.
I en alder, hvor man hurtigt kan få travlt med at blive voksen, være sej og tænke over, hvad andre synes, er der noget skønt ved unge mennesker, der stadig har lysten og modet til at være fjollede. Som griber en absurd idé og bruger deres tid og kreativitet på at føre den ud i livet, bare fordi det er sjovt.
Og mindst lige så fint var det at se resten af holdets begejstring. Faktisk blev der allerede lagt planer om kommende kostumeaftener.
Det er noget af det, jeg elsker ved at undervise i teater. At teatersalen ikke kun er et sted, hvor vi arbejder med skuespil, men også et rum, hvor man kan sænke paraderne, gribe hinandens skøre idéer og give hinanden mod til at lege og skabe.
Et rum, vi skaber sammen, og hvor fantasien forhåbentlig får lov at følge med os ud ad døren.
Og hvad angår den kage, jeg så friskt fik lovet – bare roligt, jeg holder selvfølgelig, hvad jeg lover😉❣️
