06/09/2026
Vi glæder os SÅ meget til Skiveegnen i bevægelse ⭐️
De næste 5 dage fyldes vores foreninger med besøg fra skoler, dagtilbud og aktive seniorer. På
Lørdag kulminerer det hele med Skive Løbet og det store ungeevent.
Læs mere om ugen og holdet bag her:
MØD HOLDET, DER FÅR SKIVEEGNEN I BEVÆGELSE 💪
De er seks. De har forskellige fagligheder og fem forskellige chefer. Men de arbejder som ét hold - med én fælles mission: at skabe mere bevægelse og stærkere fællesskaber på Skiveegnen.
Og de gør det på en egn, hvor idrætten står stærkt.
Skive er for tredje gang på fire år kåret som Danmarks bedste idrætskommune. En stærk foreningskultur, gode faciliteter, frivillighed – og et tæt samarbejde på tværs er blandt forklaringerne.
Netop det tætte samarbejde er en af styrkerne ved idrætsteamet. Og fra i morgen får de for alvor brug for hinanden, når Skiveegnen i Bevægelse fylder kommunen med idræt og fællesskab i en hel uge.
Omkring 3.500 skoleelever skal prøve kræfter med 57 forskellige tilbud fra 26 foreninger, mens dagtilbuddene også er med. Det bliver til mere end 6.000 aktivitetsbesøg i løbet af ugen. Det er dobbelt så mange som sidste år 🤸♀️🏃♂️
Skoleeleverne kan blandt andet være cirkusartist for en dag, prøve fællesgymnastik og få en forsmag på efterskolelivet. Kommunens børn i dagtilbuddene får tilbud om aktiviteter, mens medarbejderne får inspiration til bevægelse, som kan leve videre efter ugen.
Bag det hele står de seks - og når ugen kulminerer med Skiveløbet lørdag den 12. september, er det også dem, der trækker i trådene bag kulissen.
Målet er ikke bare mere bevægelse i én uge. Det handler om at få flere til at finde et fællesskab, de har lyst til at være en del af – også bagefter.
Og fra i morgen kan du følge med, når idrætsteamet overtager kanalen og tager dig med bag kulisserne på Skiveegnen i Bevægelse 👀