All-Out - Outdoorlife and Crafting

All-Out - Outdoorlife and Crafting Inspiration til friluftsliv, Friluftskurser, HR-kurser, foredrag, rejseberetninger, personlig udvikling og oplevelser inde som ude

Måske skulle du faktisk bruge lidt mere tid på noget, der ikke skal bruges til noget?Noget, du gør, bare fordi du har ly...
31/08/2026

Måske skulle du faktisk bruge lidt mere tid på noget, der ikke skal bruges til noget?

Noget, du gør, bare fordi du har lyst.

Strikke. Tegne. Snitte. Sy. Filte. Brodere. Arbejde med ler, træ, garn eller papir.

For når hænderne arbejder, sker der noget med os.

Tankerne kan falde lidt til ro. Opmærksomheden samler sig. Vi kan opleve flow, fordybelse og den særlige tilfredshed, der ligger i at skabe noget selv.

Og nej – det handler ikke om at være kreativ, dygtig eller om at fremstille noget, der skal være flot.

Det handler om craftpsykologi – og om hvorfor det at skabe med hænderne faktisk kan have betydning for vores mentale trivsel.

Lørdag den 19. september kommer jeg til Aalborg Hovedbibliotek, hvor jeg har fem timer sammen med jer.

Det bliver ikke fem timers foredrag – bare rolig.

Vi skal både omkring forskningen og forstå, hvorfor arbejdet med hænderne påvirker os. Men vi skal selvfølgelig også selv have hænderne i gang, prøve ting af, mærke efter og være nysgerrige sammen.

Du behøver ikke kunne noget på forhånd.
Du behøver ikke være “kreativ”.
Du skal bare have lyst til at blive klogere på, hvorfor noget så enkelt som at bruge hænderne kan gøre så meget godt for os.

Lørdag 19. september kl. 10–15
Aalborg Hovedbibliotek – Folkestuen
Pris: 300 kr.

Jeg glæder mig helt vildt til en dag med hænder, hoveder, fordybelse og forhåbentlig en masse små aha-oplevelser.

Og måske går du hjem med en helt ny forståelse af, hvorfor det slet ikke er så unyttigt at bruge tid på noget, der “ikke skal bruges til noget”.

Der er stadig ledige pladser – så prik meget gerne til én, du kunne have lyst til at tage med.



Link:

For voksne 19. september 2026 Kan kreativitet med hænderne gøre os gladere? Tid 10:00 - 15:00 Pris Standard: 300 kr. Sted Hovedbiblioteket i Aalborg Rendsburggade 2, 9000 Aalborg Folkestuen Køb billet Kan det virkelig gøre en forskel for vores trivsel at skabe noget med hænderne? Mette Kongensg...

Du kan nå det endnu… 17. september og vi glæder os ☀️
19/08/2026

Du kan nå det endnu… 17. september og vi glæder os ☀️

31/07/2026

Fem dage ved Raslången er slt – og vi er hjemme igen. Trætte på den gode måde.

Der har været vand. Masser af vand. Kanosejlads, badeture, tekniktræning, redning efter kæntring og mod til lige at prøve én gang mere.

Der har været friskbagte boller over bålet hver morgen, telte, hængekøjer, sol, regn og lange sommeraftener. Unger, der har leget fra morgen til aften, fundet nye venner og bare været børn.

Og så har der været fællesskabet. Det er det, jeg tager allermest med hjem. De små øjeblikke, grinene, hjælpen, roen og følelsen af at høre til.

Tusind tak til alle jer, der var med til at gøre årets kanotur til endnu en uforglemmelig oplevelse. Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal på tur sammen.

26/07/2026

Der er noget særligt ved at være sammen herude.

Når kanoerne glider lydløst gennem vandet, børnene griner, bålet samler os sidst på dagen, og skoven langsomt falder til ro, bliver det tydeligt, hvor lidt der egentlig skal til for at skabe noget, der føles stort.

På de her ture handler det ikke om at præstere. Det handler om at være. Om at finde ro i naturen, mærke kroppen arbejde, opleve fællesskabet og få plads til både grin, stilhed og de gode samtaler.

Jeg er så taknemmelig for endnu en tur med kvindelige veteraner og deres børn ved Raslången i Sverige. Sanne Jensen har ansvaret for sikkerheden og aktiviteterne på vandet, mens jeg har fornøjelsen af at skabe rammerne for livet på land. Sammen skaber vi nogle dage, hvor naturen bliver rammen om nye oplevelser, stærkere relationer og minder, der varer længe efter, at kanoerne er trukket på land.

Og når vejret ovenikøbet viser sig fra sin allerbedste side, bliver det næsten ikke smukkere.

Adresse

Ringe

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når All-Out - Outdoorlife and Crafting sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til All-Out - Outdoorlife and Crafting:

Genveje

Del