10/10/2026
Torsdag den 8. oktober afviklede BMI pigeafdelingen 38 års fødselsdag med en kæmpe kagekone fra Kvickly Odder, som var til stor glæde for de 82 fremmødte piger i alderen fra 4 til 12 år.
Det var første gang at vores yngste U6 piger deltog til arrangementet, da holdet først er startet op her i efteråret sammen med trænere Christian og Thomas.
Der deltog 5 forskellige hold som var U6, U7/U8, U9, U10 og U11/U12 piger. I BMI oplever vi en meget stor opbakning omkring de 5 hold, og oplever en stor trænergruppe omkring de enkelte hold hvilket BMI fodbold sætter meget stor pris på, og de siger mange tak for jeres frivillige arbejde omkring pigefodbolden i klubben.
I BMI fodbold består pige/kvindeafdelings medlemskab af 25 procent af den samlede antal medlemmer i klubben. De sidste 2 år har vi målrettet arbejdet på, at få flere piger og kvinder til, at spille fodbold i klubben igennem Get`Moving tiltaget sammen med naboklubben TMG, Nordea fonden og DBU. Get`Moving gruppen har arbejdet på, at få etableret et U9 pigehold i foråret 2026, og det er vi meget glade for lykkes. Stort tak til trænergruppen omkring holdet der her i efteråret hedder U10 pigerne. Til første træning i foråret 2026 mødte der hele 26 piger op.
U10 pigerne modtog på baggrund af det flotte arbejde pokalen: Årets populære hold til stor glæde for spillere og trænere.
Eftermiddagens program bestod at konkurrencer i Lakridsspisning, det bedste kampråb, og der var slikpræmier til vinderen for henholdsvis U10 og U9 pigerne.
Der blev også uddelt en pokal til Årets hold, og det blev klubbens U11/U12 pigerne der er toppet socialt, har skiftet træner, fået tilgang af nye piger, og haft sportslige resultater. De har vundet Hinnerup Cup, vist masser af spillerglæde, og havde her i efteråret besøg af AGF Kvinderne i forbindelse med en træning.
Hver trænergruppe fik denne aften mulighed for at sige tak for en god sæson, og alle de fremmødte piger modtog alle en velfortjent medalje som tak for en god sæson.
Der blev serveret varm Kakao, boller med smør, flødeboller, frugt og ikke mindst en kæmpe kageperson med lyserøde fodboldstøvler på.
Vi er heldige at alle hold har valgt at fortsætte træningen på kunst efter i vinter, og hvis du har spørgsmål til træningstiderne, så skriv eller ring til Anne A. på 51524829.
Lov mig lige at give en kæmpe TAK til BMI trænere for deres frivillige arbejde.
HUSK at alle der gør en frivillig indsats - gør en kæmpe forskel
Foto: Ernst Zeuthen