18/01/2025
💫𝗦𝘁𝗷𝗲𝗿𝗻𝗲𝘀𝘁ø𝘃 𝗶 𝗞𝗼𝗹𝗱𝗶𝗻𝗴 💫
DanskHåndbold har inviteret en masse talentfulde spillere til national samling i Vejen fra den 30. januar til den 2. februar. Her samles både piger og drenge fra årgang 07/08 🤾🏻🤾♀️
Heriblandt 4 spillere fra KIF Håndbold Akademi. Fra venstre, Anders Rønne-Schmidt, Laura Katrine Lund Sørensen, Jeffrey Asamoah-Larsen, og Mads Rindahl Petersen✨
✨Anders Rønne-Schmidt, startede med at spille håndbold i Vejen HK. Som U15 spiller kom han til KIF Håndbold, og spiller nu U17. Anders er i lære som tømrer hos Chr. og Kaj Nielsen A/S. Den helt store drøm er, at kunne leve af sporten✨
✨Laura Katrine Lund Sørensen, har spillet håndbold i KIF Håndbold siden hun var 11 år gammel. Laura går på IBC i Kolding, hvor hun er i gang med at læse en HHX. Laura spiller på KIF Håndbolds U17, hvor hun jagter drømmen om at udnytte sit potentiale til fulde og ikke mindst at bevare sin håndboldglæde ✨
✨Jeffrey startede med at spille og træne håndbold i vores søsterklub Vamdrup IF. Han har spillet håndbold siden han var 4 år gammel. Jeffrey går på Munkensdam Gymnasium, spiller på KIF Håndbolds U17 hold og så drømmer han om, en dag at kunne leve af sin sport ✨
✨Mads Rindahl Petersen, 13 års håndbold på CV’et allerede. Mads har ligeledes haft de første år i Vamdrup IF, hvorefter han kom til KIF Håndbold. I KIF er han tilknyttet U17 holdet, men spiller de fleste kampe på U19. Til dagligt læser Mads på Munkensdam Gymnasium. Som håndboldkammeraterne, drømmer Mads også om at se, hvor langt sporten kan drive ham✨
Gennem det stærke samarbejde mellem Kolding talent og KIF Håndbold akademi, får de unge mennesker mulighed for at kombinere en hverdag, med akademitræning, klubhåndbold, uddannelse og skole. Altså, en travl hverdag, hvor struktur og planlægning er en absolut nødvendighed.
Stort tillykke til spillerne, som er udtaget🙌