25/08/2026
Godt spil af Johan ved WTT Feeder Olomouc 💪
Dansk anti-succes i banebrydende double🏓💪🇩🇰
Hvis man skulle være i tvivl, så refereres der her til de antispin-belægninger, som Mille Lyngsøe Stoffregen og Johan Engberg Havsteen bruger i baghåndssiden. Begge spillere skiftede for relativt nylig til antispin med kyndig vejledning fra landstrænerne i håbet om at maksimere deres potentiale. I disse dage spiller de for første gang sammen i mixdouble-disciplinen, som er blevet markant vigtigere, efter den blev sat på OL-programmet.
Det var uden den store forberedelse, at de gik ind til deres første double ved WTT Feeder Olomouc. WTT scenen har af - hvad jeg ved - aldrig set en anti-anti doublekonstellation før. På trods af det er de kommet flyvende igennem kvalturneringen og slår bl.a. de andenseedede i kvallen i dag. Dermed er de med to sejre klar til hovedturneringen i morgen, hvor de møder et stærkt par, Izaac Quek og Ming Ying Loy fra Singapore.
I herrernes singleturnering har vi tre danskere med, hvilket er historisk for en WTT-turnering. Ingen af de tre hedder Jonathan Groth eller Anders Lind. Martin Buch Andersen og Dominykas Samoulis er direkte i hovedturneringen, og Johan har formået på eminent vis at spille sig ind med en kæmpe sejr på 3-0 mod taiwanesiske Tzu-Yu Tseng. Et marginalt nederlag i går på 2-3 mod tjekken Daniel Kostal og 3-0 sejren er nok til at sikre førstepladsen i gruppen og dermed kvalifikation til hovedturneringen💪.
Senere i dag kl. 16 dansk tid skal Emma Vendelbo forsøge at spille sig i hovedturneringen mod den 25-årige venstrehåndede p***k Aleksandra Michalak. Kampen kan ses på WTTs YouTube.
Også Mille er at finde i damernes hovedturnering og skal møde en “qualifier”.
Derudover spiller Johan og Dominykas herredouble og spiller første kvalkamp kl 16.35 dansk tid i dag.
Der er masser af unge danskere i aktion i de kommende dage🇩🇰❤️. Fremtiden er lys (og fuld af anti)😉🔥👊
Hep med på WTTs YouTube: https://youtube.com/?si=oVHqnhjAAg4x7A8M
//Laust
Butterfly Table Tennis Butterfly DK DR Sporten TV 2 Sport
📸 WTT