28/04/2025
Dag 8 & 9 af Rally Jameel
Vi er retur i DK efter en tur på over 30 timer fra start til slut! 😴🤣
Fra Qassim til Rhyiad først hvor vi så havde ca 12 timer vi skulle slå ihjel. Vi endte med at tage med vores skønne kørerkontakt Eleanor hjem hvor vi kunne sove et par timer før turen gik til lufthavnen og videre med fly 01.30 til Istanbul og så endelige lande i CPH.🇩🇰🏁
Selvfølgelig ender vores lange tur med at vores kufferter ikke er kommet videre fra Istanbul men det kunne ikke slå vores optur ned og slet ikke efter at have mødt den mest fantastiske bagage gut i CPH lufthavn 👊 Så alt er godt - vi har bare et delay på bagagen som er fyldt med svedigt tøj og sand så det gør vidst ikke noget🤣🤣
Her blev vi hentet traditionen tro (må man godt kalde det efter 2. Tur) af Charlotte’s far Kim som også er sponsor med Jysk Facade & Porte💪
En god køretur tværs over DK for endeligt at slutte af hos en tatovør og forevige vores 2 Rally Jameel ture med en kaffedrikkende kamel 🫶 Kaffen fordi vi nok er det team der har drukket mest kaffe på hele turen🤣☕️
Nu er det tid til bad og reflektion🏁
I 2024 var vi betaget og omtåget af at rally Jameel var den her kæmpe drøm vi fik lov til at være del af. I 2025 havde vi sat ALT ind på at gøre en mega indsats og vores egne forventninger og ambitioner var tårnhøje 💪
Her efter at have talt med flere deltagere både nye og meget erfarne, har vi måske haft lidt for meget skyklapper på til virkelig at tro på, at man i Saudi Arabien har en ægte hensigt med at give kvindelige motorsportsudøvere et løb hvor man bedømmes ud fra præstation 🏆
Virkeligheden ser dog lidt anderledes ud hvis man lige kigger ‘bagom’! Straffe og protester bliver henlagt eller nedlagt fordi afgørelser kunne gøre at ‘de lokale’ ikke ender på podiet!
Tiderne bliver rettet til så de rigtige (de lokale) vinder! Straffe bliver fjernet men alligevel ikke, regler bliver offentliggjort men uofficielt ændret midt i løbet uden at der kommer en bulletin eller notifikation om det!
Skuffelsen har været tydelig at mærke i år hos rigtig mange deltagere, som alle havde gjort en kæmpe flot indsats men i sidste ende ikke blive hyldet for deres ægte præstation 🏆
Det er selvfølgelig ærgerligt for et løb som gør så meget ud af at hylde kvinder i et land, som historisk altid har holdt kvinder nede. Man møder uden tvivl ægte høflighed og imødekommenhed men det er et bare kæmpe show!
A social event - som mange kom frem til at kalde det fremfor et ørkenrally hvor man konkurrerer ligeværdigt mod hinanden og det skal man nok bare acceptere i et land som stadig har et KÆMPE stykke arbejde foran dem 🫶🏁
Vi er til stadighed ufatteligt taknemlige og vi har lært sindssyg meget - både om teamwork, navigation, personligt og mentalt har det krævet en kæmpe indsats men sidst og ikke mindst har vi mødt de mest FANTASTISKE kvinder fra hele verden som alle sparker r**!! ❤️
Nye venskaber, minder og en oplevelse som vi har valgt at forevige med vores lille kamel 🫶
Vil vi gøre det igen?!? Hvis vores spinkle deltagelse kan være med til at ændre en holdning sammen med andre kvinder fra hele verden - så JA!! 💪