02/08/2016
Hey igen!
VM er nu slut, og vi ender på 20. pladsen ud af de 228 hold ved de åbne verdensmesterskaber. Det er et resultat som bringer lidt blandede følelser frem i os. På den ene side er vi utroligt skuffede over at ryge 9 pladser ned ad resultatslisten på sidstedagen, og gå fra 11 til 20, men på den anden side er vi også voldsomt glade over vores præstation til dette års VM, især set i betragtning af det mix af både let og hård vind!
Vi kan også med sikkerhed i stemmen sige at det har været utroligt lærerigt for os begge at sejle mod verdenseliten, og har igen erfaret at det handler om at holde tungen lige i munden, hvis man vil holde sig i toppen af verdenseliten! :D
Et stort tillykke skal der også lyde til vores holdkammerater Marcus og Sebastian, som ender som 6’er til dette års VM. Derudover er vi også glade for at kunne sige, at det danske niveau af pige-teams i 29er klassen er i særdeles verdensklasse, da vores holdkammerater Johanne- og Andrea Schmidt, samt Lærke Graversen og Iben Nielsby begge to kommer indenfor top 5 af piger til dette års VM!
Tak skal der også lyde til RS Group ApS, Falck Danmark, ungdomslandsholdet, og ikke mindst vores fantastiske forældre, som har gjort det muligt for os, at komme rundt til årets stævner, og sejle med det rigtige udstyr, som hjælper os med at blande os i verdenseliten!