29/06/2026
La Marmotte 2026: 10-års jubilæum, bagende sol og gamle stålheste på overarbejde
Der var både traditioner, nostalgi og masser af sved, da Squadra Molteni stillede til start ved La Marmotte 2026.
Årets udgave markerede nemlig 10-års jubilæet for holdets første deltagelse tilbage i 2016, hvor fem ryttere tog udfordringen op. I år var feltet vokset til syv mand – og ambitionerne var mindst lige så store.
Fra start blev løbet kørt med den velkendte Formazione Molteni frem til foden af Col du Glandon.
Her begyndte dagens første drama:
Kort efter stigningen startede, fik Grane Maaløe kæden mast ind mellem 6-kransen og egerne. Resultatet var et ufrivilligt styrt, hvorefter der måtte bruges adskillige minutter på at lirke kæden fri og få cyklen køreklar igen.
Måske var det synet af Granes defekt og styrt, der fik Kristian Blume til at træffe en usædvanlig beslutning: For at undgå samme skæbne valgte han ganske enkelt at blive på den store klinge hele vejen op ad Col du Glandon. Det viste sig dog ikke blot at være en engangsforestilling – Blume gennemførte også Col du Télégraphe, Col du Galibier og til sidst Alpe d'Huez uden nogensinde at skifte ned på den lille klinge. Om det var udtryk for styrke, stædighed eller ren frygt for et kædeuheld, står hen i det uvisse.
Dagen blev kørt i bagende sol og ekstrem varme, og de mange timer i sadlen satte sine tydelige spor. Da rytterne nåede Bourg-d'Oisans, måtte der træffes et valg. Kun Kristian Blume, Flemming Lohmann og Kaptajn Bjørnsteen fandt kræfter til den afsluttende opstigning ad Alpe d'Huez og kunne dermed fuldføre årets La Marmotte.
Resten af holdet traf en mere... temperaturbevidst beslutning. De satte kurs mod den nærliggende flod, hvor en hurtig nedkøling blev vurderet som den mest fornuftige afslutning på en særdeles varm dag i bjergene.
La Marmotte 2026 blev præcis så brutal, som løbet har ry for at være. Varmen var ubarmhjertig, bjergene var lange, og det kunne tyseligt mærkes, at de trofaste gamle stålcykler nu var blevet ti år ældre siden den første fælles deltagelse.
Men én ting har tiden ikke ændret: Squadra Molteni møder stadig op med godt humør, stærkt sammenhold og en urokkelig tro på, store udfordringer skal kæres på stål og i uld.
Forza Molteni
