23/10/2026
FREDAGSDRYP til dig âșïž
NĂ
R GLĂDE OG SORG FĂLGES AD
NĂ„r bĂžrnene flytter hjemmefra, vi skifter arbejde, forlader et forhold eller afslutter en uddannelse, kan glĂŠde, sorg, lettelse og savn eksistere side om side.
Men hvorfor reagerer vi sÄ forskelligt pÄ de samme afskeder? Og hvad har vores tidligere erfaringer og nervesystem med det at gÞre?
Vi undersÞger dette med afsÊt i at vores andet hold psykoterapeutstuderende gennemfÞrer deres allersidste undervisningsmodul pÄ den 4-Ärige KD Psykoterapeutuddannelse.
Det er en sÊrlig dag. Fire Är med faglig lÊring, personlig udvikling, udfordringer og mange betydningsfulde mÞder afsluttes netop i denne weekend. Gennem Ärene har de studerende delt langt mere end undervisning. De har vÊret vidner til hinandens sÄrbarhed, usikkerhed, mod og udvikling, og der er opstÄet relationer og et fÊllesskab, som for mange har fÄet stor betydning.
Nu stÄr de pÄ tÊrsklen til noget nyt. Der er god grund til bÄde stolthed, glÊde og forventning. Men samtidig skal de sige farvel til et fÊllesskab og en velkendt ramme, som har vÊret en del af deres liv gennem fire Är.
Og netop her opstÄr noget psykologisk interessant. For hvordan kan vi glÊde os til at komme videre og samtidig Þnske, at det, vi forlader, kunne fortsÊtte lidt endnu?
NĂ
R MODSATRETTEDE FĂLELSER EKSISTERER SAMTIDIG
Vi har ofte en tendens til at forstÄ vores fÞlelser, som om de skal pege i én bestemt retning. Enten er vi glade, eller ogsÄ er vi kede af det. Enten glÊder vi os til forandringen, eller ogsÄ Þnsker vi at bevare det velkendte.
Men vores fĂžlelsesliv er langt mere sammensat.
Vi kan opleve lettelse og sorg, nÄr vi forlader et mangeÄrigt arbejde. Vi kan savne vores bÞrn og samtidig glÊde os over deres selvstÊndighed, nÄr de flytter hjemmefra. Vi kan opleve bÄde frihed og ensomhed efter en skilsmisse, ligesom vi kan vÊre stolte over at afslutte en uddannelse og samtidig mÊrke vemod over at skulle sige farvel.
Evnen til at rumme disse modsatrettede fÞlelser er en vigtig del af vores fÞlelsesmÊssige udvikling. Psykologisk modenhed handler ikke om at vÊlge den ene fÞlelse frem for den anden, men om gradvist at udvikle kapacitet til at vÊre i flere fÞlelser samtidig, uden at vi behÞver at handle pÄ dem eller fÄ dem til at forsvinde.
NĂ
R AFSKEDEN VĂKKER NOGET GAMMELT I OS
Set gennem den neuroaffektive udviklingspsykologi er vores reaktioner pÄ afsked ikke kun knyttet til det, der sker her og nu. De kan ogsÄ vÊre prÊget af vores tidligere erfaringer med tilknytning, adskillelse og tab.
Allerede tidligt i livet gÞr vi os erfaringer med, hvad der sker, nÄr mennesker, vi er knyttet til, forsvinder ud af vores nÊrhed. Bliver vi mÞdt og beroliget? Er der nogen, som hjÊlper os med at hÄndtere savnet? Eller mÄ vi i hÞjere grad klare de svÊre fÞlelser alene?
Disse erfaringer kan vĂŠre med til at forme vores nervesystems forventninger til relationer og adskillelse. Ikke nĂždvendigvis som bevidste erindringer, men som kropslige og fĂžlelsesmĂŠssige mĂžnstre, der kan aktiveres senere i livet.
Derfor kan en helt naturlig afslutning vÊkke fÞlelser, som overrasker os selv. Nogle mÊrker en stÊrk sorg og en lÊngsel efter at holde fast. Andre oplever fÞrst og fremmest lettelse og fÄr hurtigt opmÊrksomheden rettet mod det nÊste.
Andre igen mÊrker mÄske ikke ret meget, fÞr afskeden for alvor bliver virkelig.
Vores reaktioner afhÊnger ogsÄ af vores aktuelle livssituation, relationernes betydning og den mÄde, vi hver isÊr hÄndterer fÞlelsesmÊssig intensitet pÄ. Men hvis vi tÞr vÊre nysgerrige pÄ vores reaktioner, kan afskeden give os en mulighed for at opdage noget om os selv.
HVORFOR OPLEVER VI DEN SAMME AFSLUTNING FORSKELLIGT?
Forestil dig en gruppe mennesker, der har fulgtes ad gennem fire Ă„r.
PÄ den sidste undervisningsdag sidder én med tÄrer i Þjnene og mÊrker allerede savnet. En anden er fyldt med begejstring over alt det, der nu skal ske. En tredje bliver optaget af at arrangere fremtidige mÞder, mens en fjerde begynder at trÊkke sig lidt fra fÊllesskabet.
De har vĂŠret en del af den samme gruppe og oplevet mange af de samme begivenheder, men deres fĂžlelsesmĂŠssige reaktioner er vidt forskellige.
MÄske handler forskellene ikke kun om, hvor meget fÊllesskabet har betydet, men ogsÄ om, hvordan den enkelte har lÊrt at hÄndtere nÊrhed, usikkerhed og adskillelse.
Vi skal derfor vĂŠre varsomme med at tolke hinandens reaktioner. Den, der ikke grĂŠder, kan sagtens vĂŠre dybt berĂžrt, og den, der grĂŠder, kan samtidig vĂŠre helt klar til at komme videre.
VI SIGER OGSĂ
FARVEL TIL EN DEL AF OS SELV
NÄr vi afslutter noget, der har fyldt meget i vores liv, er det ikke kun mennesker og rammer, vi forlader. Vi siger ogsÄ farvel til en velkendt udgave af os selv.
I fire Ă„r har vores studerende haft en identitet som psykoterapeutstuderende. De har haft undervisere at stĂžtte sig til, en gruppe at spejle sig i og en struktur, der har givet plads til at lĂŠre og udvikle sig.
Nu skal de gradvist trÊde ind i en ny identitet som fÊrdiguddannede psykoterapeuter. Det kan vÊkke bÄde stolthed, forventning og usikkerhed. Kan jeg stÄ pÄ egne ben? Hvad tager jeg med mig, og hvad mÄ jeg give slip pÄ?
Den slags spÞrgsmÄl mÞder vi i mange af livets overgange. NÄr vi gÄr pÄ pension, forlader et Êgteskab, skifter arbejde eller oplever, at bÞrnene flytter hjemmefra.
En afslutning rummer derfor ikke kun et farvel til noget uden for os selv. Den kan ogsÄ udfordre vores oplevelse af, hvem vi er.
BETYDNINGEN AF AT FĂ
SAGT ORDENTLIGT FARVEL
NÄr vi har vÊret tÊt forbundet med andre mennesker gennem lÊngere tid, kan selve mÄden, vi afslutter pÄ, fÄ stor betydning for, hvordan vi kommer videre.
Vi kender mÄske alle til afskeder, der aldrig rigtig blev til noget. Relationer, der gled ud, mennesker, vi mistede kontakten til, eller situationer, hvor vi ikke fik sagt det, vi gerne ville have sagt.
En bevidst afsked giver os mulighed for at standse op og mÊrke, hvad relationen eller fÊllesskabet har betydet. NÄr vi deler vores oplevelser, fortÊller hinanden, hvad vi har fÄet med os, og giver plads til de fÞlelser, der opstÄr, kan det understÞtte den fÞlelsesmÊssige bearbejdning.
Set neuroaffektivt kan det at blive mÞdt og forstÄet af andre hjÊlpe os med at regulere de fÞlelser, der vÊkkes ved adskillelsen. NÄr vi oplever, at bÄde glÊde, sorg, taknemmelighed og usikkerhed kan vÊre til stede i fÊllesskabet, bliver det lettere at rumme dem i os selv.
Det betyder ikke, at en god afsked fjerner savnet. Men den kan hjÊlpe os med at integrere det, vi har oplevet, sÄ erfaringerne ikke blot bliver noget, der er forbi, men noget, vi bÊrer med os.
Og mÄske er det netop en vigtig del af at kunne give slip: At vi ikke behÞver at miste betydningen af det, vi forlader.
AT KUNNE VĂRE I DET DER ER
MÄske er noget af det vigtigste, vi kan Þve os pÄ, ikke at forsÞge at slippe hurtigt og smertefrit gennem livets afslutninger, men at give plads til de fÞlelser, der opstÄr undervejs.
Vi behĂžver ikke forklare sorgen vĂŠk, fordi vi samtidig er glade. Vi behĂžver heller ikke dĂŠmpe glĂŠden af hensyn til dem, der mĂŠrker savnet stĂŠrkere.
Nogle gange kan vi begynde med ganske enkelt at mÊrke efter: Hvad sker der i min krop, nÄr jeg skal sige farvel? Hvad fÄr jeg lyst til at gÞre? Holde fast, trÊkke mig, skabe nye aftaler eller hurtigt komme videre? Og mon den reaktion minder mig om noget, jeg har oplevet tidligere i mit liv?
NÄr vi mÞder vores reaktioner med nysgerrighed frem for vurdering, fÄr vi mulighed for at forstÄ lidt mere af det, der foregÄr i os, og samtidig blive bedre til at give plads til, at andre oplever den samme situation helt anderledes.
For at noget gĂžr ondt at forlade, betyder ikke nĂždvendigvis, at vi skal blive. Og at vi glĂŠder os til det nĂŠste, betyder ikke, at det, vi forlader, har vĂŠret mindre betydningsfuldt.
MÄske er det netop, nÄr vi kan rumme bÄde glÊden over det, der venter, og sorgen over det, vi forlader, at vi for alvor kan tage erfaringerne med os videre.
