16/08/2026
💙 HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED TIL AT FORME VHF? 🤾
Til den kommende generalforsamling siger vi tak til to af vores nuværende bestyrelsesmedlemmer, som har valgt ikke at genopstille.
Det betyder, at vi søger 2 nye medlemmer til VHF's bestyrelse 🙌
Og denne gang er det ekstra vigtigt, at vi får pladserne besat. For at bestyrelsen kan fortsætte sit arbejde og VHF kan drives videre, har vi brug for, at to nye kræfter træder til. 💙
Du behøver ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig, komme med idéer og være med til at gøre Vojens Håndboldforening til et godt sted for både børn, unge og voksne.
Måske har du allerede tænkt, at du gerne vil bidrage lidt mere til klubben? Så er det nu, du har muligheden.
📅 Ordinær generalforsamling
Onsdag den 19. august 2026 kl. 19.30
📍 Vojenshallerne, mødelokale 3
Er du nysgerrig på, hvad arbejdet i bestyrelsen indebærer, er du meget velkommen til at tage fat i os inden generalforsamlingen.
Vi håber, at der sidder et par VHF'ere derude, som har lyst til at tage stafetten videre sammen med resten af bestyrelsen. 💙