20/05/2026
🐝🌼 Det er vigtigt, at det intensivt dyrkede landbrugsland ikke glemmes, når den grønne trepart og andre naturtiltag udrulles – der er fortsat brug for blomster og læhegn, lyder opfordringen fra Danmarks Biavlerforening i anledning af Biernes Dag den 20. maj.
🌍🐝 FN har udråbt dagen i dag til Biernes Dag, men mærkedagen kunne også hedde Bestøvningens Dag. For det er det, bierne gør: Bestøver naturen, haverne og markerne. Ved at sørge for tilstrækkeligt med bier til bestøvningen af en række afgrøder, er det muligt at øge udbyttet uden at belaste klimaet tilsvarende.
👉 Læs mere her: https://www.biavl.dk/presse/pressemeddelelse/pressemeddelelse-biernes-dag-er-bestoevningens-dag/