18/10/2026
💙 ENDNU ET ÆRGELIGT NEDERLAG I OVERTIDEN
For anden uge i træk måtte Viby-drengene se pointene glide væk i overtiden. Denne gang med et 2-1-nederlag ude mod et stærkt VRI-mandskab.
Vi kom godt fra start, men VRI bragte sig foran efter en dødbold. Kort før pausen udlignede Jonathan Nissen med en flot scoring til 1-1.
Anden halvleg bølgede frem og tilbage med muligheder i begge ender. Chris leverede en stor redning, mens vi selv fik en afslutning reddet på stregen.
I overtiden jagtede vi sejren, men efter en stor mulighed i VRI-feltet endte bolden i stedet med en omstilling, som hjemmeholdet flot udnyttede til 2-1.
En tæt og lige kamp mod en god modstander, men en rigtig ærgerlig afslutning for drengene.
Nu venter en god træningsuge, inden vi næste weekend møder Lyseng på udebane. 💙⚽️