03/05/2026
Tak for deltagelse i Midtjysk SprintCup 3. og 4. etape i Nykøbing Mors.
I gav (og betalte) 8 medlemmer fra VO muligheden for en lille klubtur til Nykøbing Mors.
Den startede da vi var færdig med 2. etape i Skive, hvorfra vi kørte til indkvarteringen på hotel Traneparken i Nykøbing Mors og fik et forfriskene bad.
Så arbejdede vi lige en times tid med forevisning af parkering, stævnekontor, start og mål, hvorefter de seks postudsættere gik rundt og tjekkede deres postudsætningsbane med kort og foto af postplaceringerne.
De sidste to sørgede for indkøb af mad, drikkevarer og kager, så det var klar til en hyggelig aften på hotellet med pizza, kage og vin ad libitum.
Efter morgenmad på hotellet tog vi 0815 ind på stævneplads, udsatte poster og herefter forløb med EMIT på poster udsat af en anden. Med de 65 poster på plads, så var der lige lidt småopgaver med indretning af parkering, stævnekontor og start, så vi var på omgangshøjde med mål.
Alle VO undtagen stævneleder/banelægger havde mulighed for at løbe banerne, og det blev flittigt udnyttet.
Kl. 1300 var sidste løber i mål og kl. 1400 var alle poster og materiel indsamlet, og samkørslen til Viborg kunne begynde.
Udover at være velsignet af godt løbe vejr, så var vi også heldigt med at få afviklet stævnet inden talstærkt og bevæbnet politiet afspærrede dele af løbsområdet pga. et knivstikkeri på åben gade.
Også tak til stævnekontrollant Gert Johannesen og banekontrollant Jesper Lundsgård.
Midtjysk SprintCup vender tilbage i 2027, måske bliver det med fire etaper i Aars og Nibe.