17/06/2026
🎮 Nu nærmer sæsonafslutningen sig, og nogle hold er allerede gået på pause.
Derfor vil vi gerne sige tak for et stærkt første halvår i Eastside Esport!
Vi har haft et halvt år fyldt med træning, sociale hold, Fortnite, CS2, fællesskab, kampdage, klub besøg og masser af god energi i Houlkær Hallen.
Vi fik sat streaming op på Twitch, YouTube og Facebook, så alle kan følge med hjemmefra. Samtidig har vi haft rigtig god opbakning i lokalet til vores kampe – ofte med både spænding, hygge og kage.
Vi har deltaget i FDK Forårsturnering, Jyske Mesterskaber og FDK Mesterskabet i Herning, hvor vi opnåede flotte placeringer og havde nogle super hyggelige ture sammen.
Vi fik også afholdt vores 12-timers LAN – og det gør vi igen efter sommerferien. Vi vil også meget gerne tage så mange som muligt med til ØIF LAN PARTY her i efteråret.
Vi er stolte af den flotte opbakning til vores sociale hold – både for børn, unge og voksne. Der er stadig plads til flere på voksen social gaming, og vores oldboys CS-hold 30+ søger også flere spillere.
Efter sommerferien drømmer vi om at få mindst 10 CS-spillere til vores youngster CS-hold for 10-17-årige, så vi kan komme afsted til turneringer i både Fortnite og CS2 – gerne i samarbejde med Esportligaen. Er du 18+, hører vi også meget gerne fra dig.
Vi har været på besøg hos AIF Frederiks og Hobro Vikings, haft besøg af Kjellerup E-sport – og vi vil meget gerne besøge endnu flere klubber.
Lige efter sommerferien inviterer vi til Eastside Esport Sunday Showdown i Fortnite på udvalgte søndage hvor alle kan være med. Mere information følger.
Kæmpe tak til alle frivillige, forældre, vores nye sponsorer 365discount Houlkær og Viborg IT, til Viborg Idrætscenter Øst / Houlkærhallen for det gode samarbejde – og til DGI Esport for at understøtte esport i Danmark.
Har du lyst til at være med som spiller, frivillig eller sponsor, så kig forbi Eastside Esport eller skriv til os på [email protected] 💙