VNI, serie fodbold

VNI, serie fodbold Vester Nebel Idræts forening, Serie 4 og 6 fodbold. http://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resulta Tøj: Rød / Sort / Sort.

Træner: Peter Winther
Holdleder: Anders Haslev

Træningsbaner: Vester Nebel.

01/09/2019

Igår tog vi Tarp 2-1, og idag er vi klar til endnu en kamp, den her gang mod SGI!

Vi spiller klokken 15 i Guldager Idrætscenter

Ses til god opbakning og lækkert hår 💪🏼

25/08/2019

Vi afslutter weekenden med en sejr mod Alslev! Der var mange tilskuere og det var helt fantastisk at se!! Tusinde tak for opbakningen!

Det resulterer også i, at vi vinder 8-0 med 7 forskellige målscorere💪🏼

Kampens spiller: Tobias Høhrmann

24/08/2019

Vi spiller endnu en hjemmebanekamp! Og det gør vi søndag d. 25 aug! Så kom ud og støt de gæve gutter, så lover vi at smide en pølse på grillen, og en kold på køl 😉 Kampstart er klokken 17

15/08/2019

Første kamp er på lørdag klokken 12!
Vi spiller imod BV Oksbøl! Kom og støt os, vi stiller med 14 friske fyre 😉

30/08/2018

Tirsdag spillede vi imod Spangsbjerg på deres hjemmebane.
Vi kommer hurtigt bagud 1-0, og vi har svært ved at finde spillet. Michael d’Andrade Hansen tilkæmper sig en chance for at lave et indlæg, efter han har løbet om hjørner med deres forsvar, om til bagerste stolpe til Morten Trockmann der sætter den flot i kassen. 1-1 til halvleg. Her kører spillet bedre for os, og vi får scoret til 1-2, ved at bolden falder over til Emil Nielsen der laver en buet aflevering langs deres forsvarskæde, over til Morten Trockmann der sætter den endnu engang i kassen, med et hovedstødsmål som målmanden kun lige kan få snitterne på, men ikke nok til at undgå et mål. Spangsbjerg jagter virkelig chancerne for at få udlignet, og det lykkedes dem at score 8 minutter før tid til 2-2. Dennis Willemar har bolden på backen, spiller den op på Emil Nielsen, som laver en aflevering bagom støttebenet, hvor Dennis Willemar kommer igen, den 1-2 aflevering får sat 4-5 spangsbjerg spillere, og giver Dennis Willemar muligheden for at slå et indlæg, det gør han også et stor stil, den kommer ind til Morten Trockmann bagerst i feltet, og han sætter den iskoldt i mål .. igen. 2-3 og 1 minut tilbage. Kampen ender 2-3 til os

Kampens spiller: Morten Trockmann

21/08/2018

VNI GØR DET IGEN

Vi spillede idag vores tredje kamp i efterårsturneringen, hvor vi mødte BV Oksbøl. Vi starter med at komme foran
1-0, hvor et hjørnespark bliver sparket af Emil Nielsen, bliver clearet ud af feltet, og lander ved ham igen, der sender en lang bold til bagerste område, hvor Tobias Høhrmann står, og header den flot over målmanden. Vi kikser i forsvaret og der står 1-1. Vores spil fungerer ikke, og inden vi får set os om, er der halvleg og vi er bagud 1-4. Vi får snakket om tingene og hvad vi skal gøre når vi går igang, og det virker til at lykkes! Vi kæmper og kommer chance efter chance. Der bliver begået et frispark på Jes Stage Andersen, som Emil Nielsen får lov til at tage. Den bliver sparket så målmanden ikke har en chance, og der står nu 2-4. Vi fortsætter tempoet og med et flot sammenspil af Jes Stage Andersen og Daniel Kirketerp, kommer Daniel ind og scorer sit første mål i sæsonen og der står nu 3-4 med 7 minutter igen. Der bliver sendt en diagonalbold fra Emil Nielsen over til Stephan Persson, som dribler udenom en mand og smider den ind i feltet hvor Tobias Høhrmann igen er på spil. Han rammer først målmanden, men heldigvis målet lige bagefter og sætter stillingen på 4-4 med 1,5 minut igen! Den holder hele vejen og vi kan sikre os 1 point mere på kontoen!

Kampens spillere:
Emil Nielsen og Mads Jørgensen

Mål og Assist:
1. Tobias Høhrmann med assist fra Emil Nielsen
2. Emil Nielsen
3. Daniel Kirketerp med assist fra Jes Stage Andersen
4. Tobias Høhrmann med assist fra Stephan Persson

21/08/2018

HUSK
Vester Nebel spiller kamp idag.
Vi skal spille imod BV Oksbøl på hjemmebane klokken 18:30.

Vi ved hvad I tænker .. det er jo lige ved spisetid for nogen, så derfor stiller vi grillen op, hvor der er mulighed for at få pølser, brød, øl og sodavand!

Ingen undskyldninger nu! Vi ses i Vester Nebel

15/08/2018

Her til aften spillede vi vores anden kamp i sæsonen. Vi mødte EFB, på deres hjemmebane og vi kunne begge hold hurtigt få øje på, at banen ikke var den bedste .. men der er jo lige vilkår for begge hold! EFB har det meste af spiller hele kampen igennem, som viser deres profiler af spillere. Vi kommer til chancer, bare ikke nær så mange som dem. Kampen ender 2-0 til EFB.

Kampens spiller: Nick Rasmussen

12/08/2018

Lørdag klokken 11 startede sæsonen i serie 4, hvor vi skulle møde Hjerting IF.

Hjerting starter ud med en føring på 0-2 efter 2 personlige fejl fra vores side af. Vi får udlignet af Michael d’Andrade Hansen med en assist fra Daniel Kirketerp. Hjerting scorer igen og der står 1-3. Det får os ikke til at stoppe, og vi kæmper alle sammen 110%. Morten Trockmann scorer til 2-3 med et flot udført hovedstød, af indlægget fra Tobias Høhrmann. 3-3-målet bliver scoret af Tobias med et flot skud udefra feltet, placeret helt oppe i ved hjørnet af målet, med assist fra Emil Nielsen. I det 85 minut, bliver bolden sat hurtig igang på et indkast, og bolden bliver ført flot fremad, med et par “1-2” afleveringer og gode løb. Michael d’Andrade Hansen sender en hård flad bold ind i feltet, som ryger forbi 2 VNI-spillere og lige i fødderne på Emil Nielsen der nu sætter os foran 4-3. Vi kæmper fortsat resten af kampen, og resultatet bliver 4-3 mod Hjerting IF i første kamp!

Kampens spiller blev Emil Nielsen

Næste kamp er på onsdag imod Esbjerg FB inde i Idrætsparken

13/06/2018

Igår aftes spillede vi mod SGI/SSK, som var en vigtig kamp om at blive i serie 4. Vi starter med at komme bagud 2-0, på en kommunikationsfejl og et straffespark. Vi har størstedelen af spillet, og kommer frem til nogle fornuftige chancer, og det lykkedes at få bolden i mål. Første mål blive bolden ført op i banen fra backen af Emil Nielsen, med sammenspil fra midtbanen og kanten, kan den prikkes videre til Morten Trockmann, der sætter bolden flot i mål fra en spids vinkel. Vi scorer kort tid efter, hvor vi kører bolden fra backen og op til kanten. Simon Bonde sender en aflevering op forbi deres back til Emil Nielsen, der trækker ind i banen og sender en stikning mellem central backsene til Morten Trockmann der sætter den i mål igen! Vi får et straffespark, som den dobbelte målscorer bliver sat til at sparke, desværre uden held ..

Kampen ender 2-2

Målscorer:
2x Morten Trockmann (med 2x assist fra Emil Nielsen)

Kampens spiller:
Claus Søndergård - 6 stemmer
Morten Trockmann - 5 stemmer
Emil Nielsen - 3 stemmer
Jes Stage - 1 stemme

05/06/2018

HUSK
At vi spiller kamp inde på Esbjerg Kunstgræsbane klokken 19 imod EFB

Adresse

Stokbrovej 18
Vester Nebel
6715

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når VNI, serie fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del