09/07/2018
Det her er nok det sværeste opslag jeg nogensinde har skulle skrive her inde, men jeg vil alligevel prøve. 😭
Som i ved kom jeg jo til skade i august 2016 hvor jeg blev sparket ned af en friser. Efter min ulykke, har lysten til heste ikke rigtigt været den samme. Jeg var overbevist om, at det bare var fordi jeg lige skulle komme mig over chokket, og at jeg bare skulle af med mine smerter. Men her næsten 2 år efter er det stadig ikke det samme. 😩
Jeg er også startet med at studere igen, hvilket tager rigtig meget af min tid og det går derfor udover Nikoline 😔
Nikoline er en hest som rigtig godt kan lide og lave noget, og eftersom min tid er meget knap, og den kun bliver mindre når jeg starter i 2.G, føler jeg simpelthen ikke jeg kan være det bekendt overfor hende.
Derfor køre mig og min far til Fyn med Nikoline på onsdag, hvor hun kommer over til min fars kusine som ejer hende. Det er den sværeste beslutning jeg nogensinde har skulle tage. Men selvom jeg sidder med tårer i øjnene imens jeg skriver dette opslag, kan jeg også mærke at det er den rigtige beslutning for både mig.😢
Det har været 3,5 helt fantastiske år, som jeg ikke ville have været foruden. Nikoline er og vil altid være en hest som betyder ALT for mig. Jeg vil være hende evigt taknemmelig for at have lært mig alt hvad hun har, både omkring hestetræning men mest af alt om mig selv. ❤️
1000 tak til Rikke for at jeg måtte låne Nikoline, jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende. Jeg er rigtig glad for at jeg må blive ved med at komme og hygge/ride hende når hun kommer over til dig, da jeg på ingen måde vil kunne undvære hende! ❤️
Tak til jer som har ville følge med her inde, det har været en helt igennem fantastisk tid. 🙏🏻
