20/08/2023
KNIVOVERFALD
Overfald med kniv/våben udgør ca. 8 % af de registrerede voldstilfælde i Danmark.
Ingen træning, ingen principper eller teknikker vil fungere 100 %, ved et dedikeret angreb.
Det vigtigste er at agere tidligt, at spotte et potientielt våben for derved om muligt helt at undgå situationen.
Det starter med en selv og egne relationer. Størstedelen af knivangreb sker i kendte relationer eller arbejdssituationer og ikke af den fremmede på gaden. Identifikation af “red flags” i egne relationer er her afgørende.
Denne session omhandlede principper for håndtering af et knivangreb i et “worst case scenario.”
Det er ikke muligt at flygte fra situationen, nedskallering virker ikke, der er intet skjold/improviseret våben til rådighed.
I scenarietræninger opstår der et helt andet spændingsfelt end, hvis det blot er en øvelse i træningssalen. Her tilføres et aktivt rollespil, følelser i form af vrede, frustration og aggression.
De fysiske principper trænes under gradvist stigende modtryk, herefter te**es principperne i en aktiv dialog, med kropssprog, situationskontrol og magtanvendelse såfremt dette er sidste udvej.
D. 17. September afholdes en 4 timers workshop: Selvforsvar ved knivangreb.
workshoppen vil blive målrettet fagpersoner der arbejder f.eks i socialpsykiatrien dag- og døgnbehandling, plejepersonale, sygeplejersker, læger, socialpædagoger, fængselspersonale, sosu-assistenter m.m.
Der vil være fokus på information og teori, verbal og nonverbal kommunikation, konfliktnedtrapning, samt mere fysiske principper og scenarier.
Instruktionen er traumeorienteret og afstemt den enkelte deltagers kapacitet.
Vi udbyder små hold, maks. 15 deltagere.
Kontakt og yderligere info: [email protected]
Begivenhed slås særskilt op på vores FB-side.
THOR Self-Protection Copenhagen