29/09/2026
341.679 MS BIKE-kroner i kampen mod sclerose 💙🚴♂️
Endelig kan vi offentliggøre resultatet fra årets MS BIKE, og vi gør det med stor stolthed og kæmpe ydmyghed:
341.679 kroner har årets utrættelige MS BIKE-ryttere nemlig samlet ind til forskning i sclerose 🙏
Bag resultatet står en flok frivillige ildsjæle, der i år har taget MS BIKE til sig og gjort det til deres eget indsamlingsevent.
Selvom MS BIKE ikke var på programmet som et af Scleroseforeningens egne events i år, valgte de nemlig at fortsætte og har skabt deres egne events, cyklet deres egne ruter og samlet ind - af den simple årsag, at de ikke kunne slippe fællesskabet eller kampen mod sclerose.
Det er vi drønstolte af - og ikke mindst dybt taknemmelige for 💙
Af hjertet TAK til alle jer, der har fået MS BIKE til at leve videre.