11/07/2026
Spillere søges til 1. Herresenior i Boldklubben Pioneren! ⚽
Er du på udkig efter et ambitiøst hold med et stærkt fællesskab? Så er Boldklubben Pioneren måske noget for dig.
Vi søger nye spillere til vores 1. Herresenior på alle positioner, som ønsker at blive en del af et hold i udvikling med ambitioner om fortsat fremgang.
Holdet blev etableret i 2024 og består af en blanding af spillere med baggrund i futsal, indendørsfodbold og 11-mandsfodbold. Det har skabt en teknisk og offensiv spillestil, som vi fortsat udvikler.
På blot to år er vi rykket fra Serie 5 til Serie 4, og vi arbejder målrettet på at fortsætte udviklingen. Som klubbens 1. hold deltager vi også hvert år i Oddset Pokalen, hvor vi blandt andet har slået et Serie 2-hold ud.
Vi starter træningen op igen i slutningen af juli. Herefter træner vi på græs i Vigerslevparken hver tirsdag kl. 18.30-20.00 og på Kunst 1 i Valby Idrætspark hver fredag kl. 20.00-22.00. Vores hjemmekampe spilles som udgangspunkt søndag eftermiddag i Valby Idrætspark.
Hos os bliver man ikke kun vurderet på sine egne præstationer. Vi lægger stor vægt på, hvordan man bidrager til holdet og hjælper sine holdkammerater med at blive bedre. Sammenhold, respekt og arbejdsindsats er værdier, vi prioriterer højt.
Holdet består af spillere med mange forskellige nationaliteter og baggrunde, hvilket har skabt et stærkt multikulturelt miljø. Det vigtigste for os er, at du er en god holdkammerat og bidrager positivt til fællesskabet.
Alle interesserede spillere er velkomne til at tage kontakt – uanset position.
Kunne du tænke dig en prøvetræning? Så kontakt os gerne privat for nærmere information:
Jakob Burhan Øzyer
📞 26 22 54 98
Vi glæder os til at høre fra dig!