01/08/2026
🌿 Så er vi klar til en ny sæson i felten!
Hen over sommeren har Pelé holdt formen ved lige med masser af træning, og nu er vi klar til de kommende opgaver.
Noget, jeg har glædet mig ekstra meget til, er endelig at kunne tage vores nye arbejdstøj i brug. Det er første gang, vi kommer ud med PowerDog K9 Detection-logoet på vesten, og det gør det hele en lille smule mere “rigtigt”. 😊
Mange bliver faktisk overraskede over, hvor meget tid der ligger bag en arbejdshund som Pelé. Selvom han allerede er certificeret til at finde japansk pileurt, stopper træningen aldrig. Hver eneste dag laver vi øvelser og søgeøvelser der har et formål.
Jeg glæder mig til endnu en sæson, hvor vi forhåbentlig kan hjælpe med at lokalisere japansk pileurt og samtidig dele lidt mere af arbejdet bag kulisserne med jer.
De fleste ser kun resultatet. Men rejsen derhen er mindst lige så spændende. 🐾