12/02/2025
Til alle præmiespillere i Ålbæk Idrætsforening
Bestyrelsen i Ålbæk Idrætsforening har besluttet, at tiden er kommet hvor præmiespillet afsluttes.
Det er en epoke der slutter, som har haft en stor betydning for Ålbæk Idrætsforening.
Beslutningen er taget på baggrund af faldende antal numre i præmiespillet samt usikkerheden omkring den fortsatte aktivitet, nu hvor Esbjerg kommune har valgt at sætte bygningerne i Opsneum til salg.
Idrætsforeningen takker alle der har deltaget i præmiespillet gennem tiden og deri gennem støttet foreningen.
Også en stor tak til alle de frivillige indsamlere der har gjort en stor indsats gennem årenes løb.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Ålbæk Idrætsforening