13/05/2026
Foredrag om familie jura.
Sted: Sjørring idræts-& kulturcenter
Tidspunkt: Onsdag d. 27 maj kl. 19:00
Det er gratis at deltage, der vil være mulighed for at købe en øl eller en vand.
Foredrag om fremtidsfuldmagter og testamenter.
Fremtidsfuldmagter:
Sygdom og ulykker kan ramme alle uanset alder. Uden en gyldig fremtidsfuldmagt kan et værgemål blive nødvendigt, hvilket ofte giver store udfordringer for de pårørende. Mange tror fejlagtigt, at deres fuldmagt er gyldig, men en del bliver afvist, når de skal bruges – og da er det for sent at rette fejlene.
Testamenter:
Uden et testamente er det arvelovens standardregler, der gælder, og det stemmer ikke altid overens med egne ønsker om arv og fordeling.
Jurist hos Fjordland, Birgit Hansen, giver en enkel og praktisk gennemgang af, hvorfor fremtidsfuldmagt og testamente er vigtige, og hvilke ting man skal overveje, når man gerne vil sikre sine nære og kære.
Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål.