21/10/2026
💙🤍 FREMTIDENS KEEPERE I TIK TAASTRUP 🤾♂️🧤
En god målmand er guld værd. Og hvem ved, måske gemmer der sig en kommende Emil Nielsen eller Sandra Toft blandt vores yngste keepere? 😉
I TIK Taastrup har vi taget endnu et skridt for at udvikle fremtidens håndboldspillere. Klubben har nemlig startet fast målmandstræning op for vores keepere i U11, U13 og U15.
Én gang om ugen får vores unge målmænd nu mulighed for at fordybe sig i en af håndboldens mest specialiserede positioner. Her skal der arbejdes med teknik, placering, reaktioner og alle de små detaljer, som kan gøre forskellen mellem et mål og en redning 🧤
Men det handler om meget mere end bare at redde bolde. Det handler om at skabe glæde ved målmandsspillet, opbygge selvtillid og give vores unge keepere de bedste forudsætninger for at udvikle sig – både på og uden for banen.
Som trænere for keeperne står Andreas Isager, målmandstræner for herresenior, og Luchas Aarup Hein, keeper hos herrerne. De har taget tjansen med at give de unge målmænd inspiration, sparring og kvalificeret træning.
En kæmpe tak til dem begge for at investere tid og energi i næste generation af TIK-spillere. Det er netop sådan noget, der styrker fællesskabet på tværs af årgangene og gør os til en endnu stærkere håndboldklub.
Måske står den næste store profil allerede i målet i Hal C eller Hal B. Vi glæder os i hvert fald til at følge udviklingen 👏