05/09/2026
ER DU KVINDE 45+💃 - for så har du nok hørt det...
“Du skal styrketræne, når du kommer i overgangsalderen.”
Men hvor gode er vi egentlig til at fortælle, HVAD vi mener med styrketræning og hvad forskningen faktisk viser?
Et NYT stort systematisk review og meta-analyse fra 2026 har samlet resultater fra hele 126 studier med 4.019 kvinder.
Og resultatet er værd at bide mærke i:
Kvinder efter menopausen kan opnå markante styrkefremgange ved styrketræning. Faktisk fandt forskerne ingen signifikant forskel i styrkefremgangen mellem kvinder før og efter menopausen.
Og... det er altså ret interessant og dejligt at vide fordi faldet i østrogen omkring menopausen påvirker muskelvævet og gør det vanskeligere at bevare og opbygge muskelmasse.
Men musklerne holder altså ikke op med at reagere på træning. TVÆRTIMOD🙌!!!
Og psst... når vi taler om styrketræning, mener vi træning, hvor musklerne reelt bliver udfordret🏋️
👉 HUSK! Belastningen skal være tilstrækkelig💪.
Den forskning, vi bygger anbefalingerne på, omhandler primært progressiv styrketræning, hvor belastningen løbende øges – eksempelvis med vægte, maskiner eller anden modstand, der er tung nok til at udfordre musklen.
Så ja – du har sikkert hørt budskabet før, men....det tåler at blive gentaget:
👉 Styrketræning før, under og efter overgangsalderen.
👉 Træn med tilstrækkelig belastning.
👉 Arbejd med progression.
👉 Det er aldrig for sent at blive stærkere.
Og husk konditionstræningen – den spiller en vigtig rolle for både sundhed og fysisk kapacitet.
📚 Kilde:
Isenmann et al. (2026): “It’s never too late: The impact of resistance training on strength and body composition in females across the lifespan” – systematisk review og meta-analyse, 126 studier / 4.019 kvinder.