03/06/2026
Kæphesten om de ‘låste SI-led’ 🐴
Det sker ret så ofte, at jeg bliver kontaktet af hesteejere, der søger hjælp til deres hestes ‘låste SI-led’ 🔐👀
Hver gang undrer jeg mig. Og nogen gange er jeg også bekymret — på flere plan 🤔
Hvorfor har hesten tilbagevendende problemer og hvorfra ved ejeren, at problemet specifikt sidder i SI-leddet? Er hesten tilstrækkeligt udredt? Har vi forstået hestens anatomi og primære problem?
Først skal vi forstå SI-leddets funktion og struktur (for de trofaste læsere her på min side undskylder jeg, dette er en gentagelse af noget, I har hørt før).
SI-leddet er forbindelsen mellem korsryggen (sacrum) og bækkenet og hofteknoglen (ilium). Leddet er et lav-mobilitets glideled, der består af brede, stærke og stabile ledbånd (ligamenter), der er designet til kraftoverførsel, stabilisering og støddæmpning. SI-ledforbindelserne har en meget lille bevægelighed / range of motion (ROM). På kadaver-studier (in vitro) ses cirka 1 grad bevægelighed frem/tilbage/axial rotation og 2-3 grader nutation/kontranutation (vip op/ned).
Altså meget lidt bevægelse.
(Og en lille sidebemærkning: Ingen raske led kan “låse” som en lås i en dør. Alle sunde og normaltfungerende ledforbindelsers bevægelighed er betinget af det omkringliggende væv — i særdeleshed bindevæv, ledbånd sener og muskler. Ingen led bevæger sig uden disse strukturer, der samtidigt holder skelettet oprejst. Måske tænker du, at det er en terminologisk detalje, men erkendelsen af kroppens funktion og anatomi bliver for mig forskellen mellem et quick fix på den ene side og en forståelse for komplekse biomekaniske sammenhænge og løsninger på den anden.)
Grundet SI-leddets relative dybe placering i hestens bækken kan vi ikke palpere og føle ledforbindelserne med vores hænder. Personligt kan jeg ringe påstå, at jeg kan differentiere 1-3 graders bevægelse på en hest. Leddet bevæger sig ganske simpelt for lidt og andre strukturer i direkte kontakt med SI-leddet bevæger sig voldsomt meget mere — fx overgangen mellem lænd og korsryg (7-16 grader i aktiv bevægelse) og hofteleddet (op mod 100 grader). Det er (efter min mening) tæt på umuligt at “teste” SI-leddet uden samtidigt at bevæge disse to ret så mobile led — differentieringen af, hvad der reelt bevæger er super kompleks, men der vil ofte være klare indikatorer, hvis SI-leddet har problemer.
Hvad kan være galt?
SI-leddene kan sagtens være ‘dysfunktionelle’, gøre ondt, være syge, slidte, inflammatoriske, have forandringer, remodelleringer eller skader på ledbånd osv. Er dette tilfældet og MISTANKEN, skal dyrlægen kontaktes.
Tegn på dysfunktion i SI-leddet kan være:
➡️ smerter i området omring korsryggen, lænden og hofte/bækken
➡️ manglende eller uens afskub
➡️ halthed
➡️ alle typer problemer med galop og anspring
➡️ problemer med at løfte bagben
➡️ modstand mod samling og bæring (kip af bækken)
➡️ uens eller manglende muskelsætning i de store muskelgrupper i bagparten og ryggen
➡️ spændte og ømme muskler, specielt baglår/hamstring, b***e og de store rygmuskler.
Hvorfor bliver SI-led (patologisk) dysfunktionelle?
Åbentlyst fra traumer, hvor hesten fx glider, er falder eller har ligget fast. Hvis man tænker, at dette er tilfældet, er det igen vigtigt at kontakte sin dyrlæge for en korrekt diagnose og behandling.
SI-leddene kan også være ømme, inflammatoriske og (i sidste ende) få skader og forandringer ved overdreven og for tidlig krav til afskub og samling.
❌ Løbsheste, der gentagende skal skubbe af for at kunne løbe stærkt
❌ Springheste, der bliver bedt om for mange eller for høje spring (for tidligt)
❌ Dressurheste, hvor der stilles for høje krav til bæring på bagpart eller samling, før muskulaturen er korrekt udviklet til opgaven
Sidst, men absolut ikke mindst, kan SI-leddene og korsryggen blive skæve ved længerevarende kompensation, halthed og muskuloskeletal smerte — lavgradig som alvorlig. Heste, der kompenserer for smerter i nedre ben (det behøver ikke være nok til, at vi kategoriserer det som halthed), er næsten altid akkompagneret af et “skævt bækken”. Her bliver bækkenet, SI-leddet og eventuelle omkringliggende strukturer altså sekundært symptomatiske; det primære problem sidder potentielt et andet sted.
🧠 Og her er det super vigtigt at være grundig og kritisk og ikke mindst vågnen — og ikke bare behandle ‘det skæve bækken’ som et primært problem. Det kan være nødvendigt at halthedsudrede hesten og stille eventuelle kliniske diagnoser rettidigt — inden resten af kroppen er præget af kompensation. Igen er vi tilbage hos dyrlægen.
Efter korrekt diagnosticering og behandling giver manuel terapi og genoptræning med fokus på fx dynamisk mobilitetsøvelser altid mening for genvinde optimal bevægelse, stabilitet og muskelsætning — og mindske de følgesymptomer, vi ved det ofte følger med halthed (primært rygsmerter fra kompensation).
Men først må vi forstå SI-leddets funktion, kapacitet og bevægelighed og glemme de hurtige løsninger 👀
Tak for at læse med 🙋🏼♀️🧠🐴
In vitro assessment of movements of the sacroiliac joint in the horse (2004):
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15656498/
Therapeutic Exercises for Equine Sacroiliac Joint Pain and Dysfunction (2022):
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0749073922000517?via%3Dihub
Sacroiliac Pain in Horses: Symptoms, Causes and Treatment of SI Joint Disease (2024/2026):
https://madbarn.com/sacroiliac-pain-in-horses/?srsltid=AfmBOopjNz5Lmnye-bQ36epMEiRrrpkWDlZ7LMU0dTne5fTjZrc3jK2O
