06/07/2026
TAK FOR ET FANTASTISK AMAGER JUNIOR CUP 2026! 💙⚽️🏆
Sikke en weekend! Over 200 hold besøgte Sundby Idrætspark til to dage fyldt med fodbold, fællesskab og sommerglæde. Vi håber, at alle spillere, trænere og familier tager en masse gode oplevelser med sig ind i sommerferien.
En kæmpe tak til alle deltagende klubber, spillere, trænere, forældre, dommere, frivillige og samarbejdspartnere. Uden jer var Amager Junior Cup ikke blevet den succes, den blev 🙌
En særlig tak til Fremads Venner for den flotte støtte til stævnet og til REMA 1000 Willumsvej, for at sponsorere drikkevarer og frugt til vores mange frivillige og dommere. Jeres opbakning gjorde en stor forskel!
Tak også til de mange hold fra Fremad Amager, som var med til at skabe en fantastisk stemning og en flot afslutning på sæsonen.
Nu ønsker vi alle en rigtig god og velfortjent sommerferie. Vi glæder os allerede til at byde jer velkommen igen til Amager Junior Cup 2027! ☀️💙
Tak for i år – og god sommer! ⚽️