18/08/2021
Kære alle unicyklister
Så skal vi snart igen mødes på ethjulet cykel holdet. Vi trænere glæder os helt vildt til at se jer og til igen at komme op på cyklerne!
Vi starter sæsonen op søndag den 12. september og fortsætter til starten af juni måned.
Hallen på Dyvekeskolen, hvor vi var før corona, er desværre lukket på grund af nedstyrtningsfare af dele af taget, så der kan vi ikke træne. Vi skifter derfor hal til gymnastiksalen på Sundby Øster skole på Smyrnavej 5 - 7, Amager , hvor træningen foregår kl 11-13 hver søndag.
Hver træning starter med opvarmning og lege, så vi får varme i kroppen, styrker balancen og de muskler, der er vigtige til ethjulet cykel. Herefter vil der være individuel træning af tricks, træning i at køre som par og i en større gruppe og efter jul træner vi op til at deltage i et fælles show.
Til hver træning skal du huske indendørs sko, der er gode at køre i, træningstøj, en vandflaske og evt. en snack til pausen.
Vores trænerteam består stadig af ca 6 trænere, der kommer på skift, og vi vil to trænere til stede.
Jer der har lånt cykler af klubben skal huske at medbringe dem hver søndag. Hvis du har en af vores cykler derhjemme, men ikke ønsker at fortsætte, beder vi dig møde op søndag den 12. september og aflevere cyklen.
Hvis du har en ven, der kunne tænke sig at gå til ethjulet cykel, er der stadig plads på holdet, så du er velkommen til at tage ham/hende med til en prøvetræning. Han / hun kan også kontakte os trænere på tlf 40961418 for spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig!
Venlige hilsner
Trænerteamet