02/10/2023
SSB Sportmaster Cup 2023.
Vi vil gerne sige tak til deltagere og frivillige ved årets SSB Sportmaster Cup.
138 hold deltog i cup'en, holdene kom fra Randers i syd til Bjergby i nord, og der blev spillet på 10 baner fra 9.00 til 16.30.
Vejret holdt sig på den flinke side, og vi slap for regn, og fik sågar enkelte solstrejf.
Vi havde ca. 30 SSB'ere på banerne som kampledere, og mange i salgsbod, cafeteria, ved grillen og rundt med salgsvognen.
I år stillede nogle U14-piger og U16-drenge som hjælpere både med fløjter, og i cafeteriaet, det lover godt for fremtiden i klubben, og tak til Jonas for at tage en ordentlig tjans med kameraet.
Blandt kamplederne var både seniorafdelingen, og forældre fra ungdomsafdelingen involveret i stor stil, ligesom flere af vore ældste aktive tog del i opgaverne.
Tak til alle frivillige for at få det til at gå op i en højere enhed, det er netop det der skaber klubben.