Stige Håndboldklub

Stige Håndboldklub Følg med i klubbens kampe og arrangementer! Vi har både senior- og ungdomshold🤾‍♂️🤾‍♀️ Vi er en ambitiøs håndboldklub med ca. 200 medlemmer.

Vi er beliggende i Stige, en forstad i det nordlige Odense. Vi tilbyder børn, unge og voksne en fritidsinteresse som styrker fysisk såvel som socialt. Stige håndboldklub er en klub som vægter:
- Socialt mellem holdene på tværs.
- Samarbejde mellem alle trænere.
- Stor opbakning fra lokalområdet.
- Holdene og trænere medvirker til vores arrangementer i løbet af sæsonen.

🤾 HJÆLPETRÆNERKURSUS I KLUBBEN 🤾I torsdags havde vi fornøjelsen af at afholde hjælpetrænerkursus i klubben i samarbejde ...
02/09/2026

🤾 HJÆLPETRÆNERKURSUS I KLUBBEN 🤾

I torsdags havde vi fornøjelsen af at afholde hjælpetrænerkursus i klubben i samarbejde med DGI håndbold – både for at klæde vores allerede meget værdsatte hjælpetrænere endnu bedre på og for at inspirere nye til at prøve kræfter med rollen. 🌟

Og hold nu op, hvor var vores U15-piger seje! 💪🏼🤩
De gik til opgaven med stort engagement, nysgerrighed og masser af gåpåmod. De kastede sig ud i øvelserne, bød ind og viste virkelig, at de har noget at give videre til de yngre spillere.

Det allerbedste er, at flere af pigerne efter kurset har fået lyst til at prøve rollen som hjælpetræner. 🙌🏼 Det synes vi er så fedt!

Vi er så glade og stolte over at vi som klub, kan være med til at skabe en klubkultur hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og giver noget videre. En kultur, hvor man som spiller også kan være med til at gøre en forskel for andre. ❤️

Tak til DGI håndbold for et rigtig godt og inspirerende kursus! 🙏🏼

Nogle gange skal man væk for at finde ud af, at man ikke helt kan undvære det alligevel…Efter egentlig at have sagt stop...
11/08/2026

Nogle gange skal man væk for at finde ud af, at man ikke helt kan undvære det alligevel…

Efter egentlig at have sagt stop inden forrige sæson er Morten Henriksen igen tilbage på sidelinjen hos herrerne, og det er vi bestemt ikke kede af.

Morten har gennem mange år været en markant del af herresiden i Stige Håndboldklub og har et stort kendskab til både spillerne, klubben og miljøet omkring holdet. Nu er han tilbage, og sammen med Henrik Løkkegaard og Henrik Bogarch danner han trænerteamet omkring herresenior.

Henrik Løkkegaard fortsætter som assistent for Morten. De to har tidligere arbejdet tæt sammen gennem et par sæsoner, så det er et velkendt makkerpar, der igen skal stå sammen på sidelinjen.

Henrik Bogarch er ny i trænerstaben omkring herrerne. Henrik har gennem flere år været holdleder for vores Serie 4-herrer og var senest træner for vores U15-piger. Nu tager han næste skridt og bliver en del af trænerteamet omkring herresenior.

Tilsammen får vi et utrolig stærkt trænerteam med en bred vifte af kompetencer, erfaring og et stort kendskab til klubben. Vi er derfor rigtig glade for, at netop disse tre skal stå sammen om vores herreside i den kommende sæson.

Første træning bliver torsdag den 13. august kl. 20.15. Morten, Henrik og Henrik står for træningen, hvor vores Serie 3- og Serie 4-herrer også deltager. Det giver et godt træningsmiljø på tværs af holdene og betyder samtidig, at der er plads til spillere på forskellige niveauer.

Har du lyst til at prøve kræfter med håndbold i Stige, er du derfor meget velkommen til at kigge forbi. Uanset om du har spillet håndbold i mange år, har haft en pause eller bare har lyst til at prøve noget nyt, er der plads til dig. Vi har plads til spillere på alle niveauer og glæder os til at byde nye ansigter velkommen.

Vi glæder os til at se Morten tilbage på sidelinjen – og til at se, hvad det stærke trænerteam kan skabe sammen med vores herrer i den kommende sæson.

Vi er rigtig glade for at kunne præsentere det nye trænerteam omkring vores dameseniorafdeling.Jim Eskelund Hartung og L...
10/08/2026

Vi er rigtig glade for at kunne præsentere det nye trænerteam omkring vores dameseniorafdeling.

Jim Eskelund Hartung og Lars Torngaard Rosenkilde er begge nye ansigter i Stige Håndboldklub. De kommer med mange års erfaring fra damehåndbolden og er hentet ind med ambitionen om at skabe nye rammer og være med til at sætte en tydelig retning for, hvor vores store dameafdeling skal bevæge sig hen.

Samtidig fortsætter Dennis Andersen i den nye trænerstab, og vi er meget glade for, at Dennis har valgt at fortsætte og være en del af den videre udvikling.

Sammen skal Jim, Lars og Dennis være med til at skabe et stærkt miljø omkring damehåndbolden i Stige, hvor der er fokus på fællesskab, glæde og udvikling – og hvor der er plads til både ambitioner og godt humør.

Den nye sæson starter tirsdag den 11. august kl. 20.15, hvor første træning løber af stablen. Inden træningen er der et kort spillermøde kl. 19.45, hvor spillerne mødes med trænerteamet og høre lidt mere om planerne for opstarten.

Har du lyst til at prøve kræfter med håndbold i Stige, er du selvfølgelig også meget velkommen. Vi har plads til nye ansigter og spillere på alle niveauer. Uanset om du har spillet håndbold i mange år, har haft en længere pause eller aldrig har spillet før, er der plads til dig.

Vi glæder os til at tage hul på en ny sæson og til at se, hvad det nye trænerteam kan skabe sammen med vores damespillere.

☀️ Sommerferien er ved at være slt – og vi glæder os til en ny håndboldsæson! 🤾Vi håber, at I alle har haft en skøn som...
06/08/2026

☀️ Sommerferien er ved at være slt – og vi glæder os til en ny håndboldsæson! 🤾

Vi håber, at I alle har haft en skøn sommerferie og har nydt tiden med familie, venner og masser af solskin 🏝️😎 Nu er mange tilbage fra ferien, og det betyder, at vi snart kan se frem mod endnu en fantastisk håndboldsæson.

Vi starter træningen fra næste uge, og her kan I se træningstiderne. 👇

Vi har nydt pausen, men nu kan vi næsten ikke vente med at komme i gang igen. Hallen, fællesskabet og håndbolden har været savnet, og vi glæder os til at byde både nye og velkendte ansigter velkommen.

Vi glæder os til at se jer alle på banen igen – vi ses snart! 🥳

Trænerteam U15 Piger Så er vi nået til rosinen i pølseenden – præsentationen af trænerteamet for vores U15-piger!I den k...
19/06/2026

Trænerteam U15 Piger

Så er vi nået til rosinen i pølseenden – præsentationen af trænerteamet for vores U15-piger!

I den kommende sæson er det Lise og Anne, der står i spidsen for vores ældste pigehold i ungdomsafdelingen. Med masser af erfaring – både på og uden for banen – får spillerne et stærkt trænerteam, der ved, hvad der skal til for at skabe udvikling, sammenhold og gode håndboldoplevelser.

Lise og Anne er begge velkendte ansigter i klubben og har gennem mange år været en stor del af fællesskabet. Vi er derfor utrolig glade for, at de har sagt ja til opgaven, og vi er sikre på, at de kommer til at skabe de bedste rammer for pigerne, både sportsligt og socialt.

Vi glæder os til at følge U15-pigerne i den kommende sæson!❤️🤍

Træningstider, kontaktoplysninger og øvrig information om holdet kan findes på klubbens hjemmeside.

Trænerpræsentation af trænerteam for U11 piger.Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U-11 piger.Der...
18/06/2026

Trænerpræsentation af trænerteam for U11 piger.

Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U-11 piger.

Der er masser af kontinuitet omkring vores U11-piger i den kommende sæson. Anders og Anette fortsætter det flotte arbejde med holdet og bygger videre på det stærke fællesskab og den gode udvikling, som pigerne har været igennem.

Der er dog en spændende nyhed på trænerfronten. Efter en sæson som træner for U13-pigerne slutter Kristian sig til Anders og Anette og bliver en del af trænerteamet omkring U11. Med sine erfaringer og sit engagement bliver han et stærkt supplement til holdet.

Vi glæder os til endnu en sæson med masser af udvikling, fællesskab og gode oplevelser – både på og uden for banen. 🤩

Kontaktoplysninger og øvrig information om holdet kan som altid findes på klubbens hjemmeside.

Præsentation af trænerteam for U11 Drenge.Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U11-drenge!Efter en...
17/06/2026

Præsentation af trænerteam for U11 Drenge.

Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U11-drenge!

Efter en sæson som træner for U9 Mix under kyndig vejledning af Heidi, er Michael klar til at stå på egne ben og tage udfordringen op med vores første rene drengehold i mange år. Heldigvis står han ikke alene – ved sin side har han fået Kristina og Mathilde, og sammen udgør de et stærkt team med masser af engagement, godt humør og lysten til at skabe et trygt og udviklende miljø for drengene.

Vi er rigtig glade for, at både Kristina og Mathilde har sagt ja til at blive en del af holdet, og vi er sikre på, at de sammen med Michael kommer til at skabe de bedste rammer for både håndbold, fællesskab og gode oplevelser – både på og uden for banen.

Vi glæder os til at følge U11-drengene i den kommende sæson!

Træningstider, kontaktoplysninger og øvrig information om holdet kan findes på klubbens hjemmeside.

Præsentation af trænerteamet for U9 MixVi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U9 Mix-hold i den komm...
16/06/2026

Præsentation af trænerteamet for U9 Mix

Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores U9 Mix-hold i den kommende sæson.

Heidi fortsætter endnu en sæson som træner for holdet og får i år fornøjelsen af at indgå i et stærkt trænerteam sammen med Line.

Line er et velkendt ansigt i klubben, hvor hun tidligere har hjulpet til på U5-U7. Efter en pause i forbindelse med barsel er hun nu klar til igen at trække i trænertøjet og være med til at skabe masser af gode håndboldoplevelser for nogle af vores yngste spillere i klubben. ❤️🤍

Sammen står Heidi og Line klar til at tage imod både nye og nuværende spillere til en sæson fyldt med fællesskab, udvikling, leg og håndboldglæde.

Kontaktoplysninger, træningstider og øvrige informationer kan findes på klubbens hjemmeside.

Præsentation af trænerteamet for U5-U7 Mix I dag har vi fornøjelsen af at præsentere trænerteamet for vores yngste håndb...
15/06/2026

Præsentation af trænerteamet for U5-U7 Mix

I dag har vi fornøjelsen af at præsentere trænerteamet for vores yngste håndboldspillere på U5-U7 Mix.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Helene, som er ny i klubben og i den kommende sæson skal stå i spidsen for holdet sammen med Ken. Vi håber, at både spillere, forældre og resten af klubben vil tage rigtig godt imod hende.

Helene fortæller selv:

“Mit navn er Helene, og jeg har fået fornøjelsen af at være træner for U5-U7 Mix i den kommende sæson sammen med Ken. 🥳

Håndbold har altid været en stor del af mit liv, og jeg glæder mig til at dele glæden ved sporten med hele holdet og deres familier. I træningen vil jeg have fokus på, at børnene har det sjovt, for for mig handler håndbold først og fremmest om fællesskab. Alle skal føle sig velkomne, så hvis du elsker leg, bevægelse og håndbold, er U5-U7 Mix lige noget for dig.

Vi ses i hallen! Jeg glæder mig til at skyde sæson 2026/2027 godt i gang sammen med jer.”

Vi glæder os til at se Helene og Ken skabe masser af gode oplevelser, grin og håndboldglæde for klubbens yngste spillere. ❤️🤍

Træningstid, kontaktoplysninger på trænerne og øvrige informationer om holdet kan findes på klubbens hjemmeside.

Træningstiderne for sæsonen 2026/27 er nu klar! Efter sommerferien starter vi op igen i uge 33, og vi glæder os til at b...
15/06/2026

Træningstiderne for sæsonen 2026/27 er nu klar!

Efter sommerferien starter vi op igen i uge 33, og vi glæder os til at byde både nye og nuværende spillere velkommen til en ny sæson fyldt med håndbold, fællesskab og udvikling.

Her kan I se træningstiderne, så I allerede nu kan få dem skrevet i kalenderen.

Samtidig vil vi i den kommende uge præsentere trænerteams for vores ungdomsafdeling. Hver dag omkring kl. 12.00 løfter vi sløret for et nyt trænerteam, så I kan sætte ansigt på de mange dygtige trænere inden sæsonstart.

Allerede i dag, mandag, præsenterer vi det første trænerteam – så hold øje med vores sociale medier! 👀

Vi glæder os til at se jer alle igen, når vi starter op efter sommerferien i uge 33. 🤾‍♀️🤾‍♂️

Adresse

Tanggårdvej 10
Stige
5270

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stige Håndboldklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Stige Håndboldklub:

Genveje

Del