05/10/2025
Du kære danske samfund, dit forhold til alkohol er mig en gåde. Jeg forstår det ikke.
At sige nej til en øl i byen, eller til at tage med i byen, er mere unormalt, end at drikke sig så æske-tæske-banke-lam, at du hverken kan kravle eller gå i morgen.
Hvis ikke du har en undskyldning for din afvigelse fra druk-kulturen, bliver der stillet spørgsmålstegn til/ved dig.
Hvorfor virker det ofte som om, at det ikke er okay bare at sige nej?
🤾 Du skal enten være atlet.
🍻 Have en historik med alkohol.
🚗 Køre bil.
Eller noget fjerde.
Hvor mange gange har jeg ikke set folk i byen der siger “jeg skal køre bil”, selvom de bor 200 meter fra festen?
Ganske enkelt fordi det er nemmere, end at skulle forklare sig ud af hvorfor du ikke vil drikke alkohol?
Jeg har aldrig helt forstået det.
Jeg har altid selv godt kunne lide alkohol - jeg er ikke hellig, jeg drikker også selv.
Men jeg har bare aldrig helt kunne forstå vores forhold til alkohol i det danske samfund.
At det ses som mere normalt (og acceptabelt) at drikke, end det gør at sige nej til at drikke.
Er det fordi vi prøver at flygte fra noget, eller er det fordi vi er opforstret med at alkohol bare er en almindelig del af vores liv?
Jeg har mange gange overvejet at skære alkohol helt fra. Det har jeg indset, at jeg nok ikke kommer til. Jeg synes jeg har et ok balanceret forhold til alkohol, og drikker meget sjældent.
Fra et sundhedsperspektiv ved vi også godt, at alkohol ikke ligefrem er sundt – men vi vælger det stadig. Hvorfor mon egentlig?
Jeg dømmer absolut ikke folk der drikker. Igen, jeg gør det selv. Og mange af mine bedste oplevelser, har i et eller andet format involveret alkohol.
Men måske vi som samfund burde overveje, om vi bare skulle have et lidt mere balanceret forhold til det? 🥂
Fortæl gerne, hvordan er dit forhold til alkohol? Har du nogensinde overvejet at skære det helt fra i dit liv?
