Sparkær Idrætsforening

Sparkær Idrætsforening Siden er Sparkær Idrætsforenings officielle facebookside.

06/08/2026

🔜𝗟𝗼𝗸𝗮𝗹𝗯𝗿𝗮𝗴💥

⚽️ Fredag er der igen Serie 2-bold på menuen! 🌭🔥

Efter et fantastisk FjendsCup er vi tilbage til hverdagen – og det betyder Serie 2-fodbold på Sparkær Stadion! ❤️🤍

Kom forbi og støt drengene fra sidelinjen, nyd en god omgang fodbold og forkæl dig selv med en pølse eller to fra grillen. 🌭🔥

Vi glæder os til at se jer på stadion! 💪⚽️

MINDEORD FOR ERIK SKOVSparkær IF’s tidligere formand, næstformand og kampfordeler Erik Skov Pedersen er død 70 år gammel...
21/07/2026

MINDEORD FOR ERIK SKOV

Sparkær IF’s tidligere formand, næstformand og kampfordeler Erik Skov Pedersen er død 70 år gammel. Han sov stille og roligt ind lørdag den 18. juli 2026 efter et kræftforløb som ikke kunne behandles. Han fik beskeden om den uhelbredelige sygdom for godt et halvt år siden, men han fortsatte med at have sin gang i Sparkær IF, både til fodboldkampe og i Onsdagsklubben, hvor han var aktiv ved whistbordet helt frem til sommerferien.

Erik har været et stort aktiv for Sparkær IF gennem mange år – ja stort set hele livet. Han var i mange år aktiv fodboldspiller, har siddet i bestyrelsen i 21 år – heraf 3 år som formand og flere år som næstformand. Han har også i en årrække sørget for kridtning af baner og vanding, når det var nødvendigt. Men først og fremmest har han som kampfordeler i næsten 40 år holdt styr på alle fodboldkampe med tilrettelæggelse, flytninger, dommerpåsætning m.m. Ikke en særlig synlig post udadtil, men det har været et kæmpe arbejde at holde styr alle kampene.

Erik var på valg til bestyrelsen på generalforsamlingen i februar måned, men han genopstillede ikke på grund af sygdommen. Han var ikke den mest talende på bestyrelsesmøderne, men han havde sine meninger og holdninger til tingene. Og de kom frem, når han syntes, det var nødvendigt.
For sin store indsats for fodbolden har han tidligere modtaget både DBU Jyllands Sølvemblem og Hæderstegn, og ved Sparkær IF’s 100-års jubilæum i 2024 blev Erik udnævnt til æresmedlem, en titel han var meget stolt af at have.

Sparkær IF har meget at takke Erik for, og vores tanker går nu til familien.

Æret være Eriks minde.

På vegne af Sparkær IF
HP

Erik bisættes fra Sparkær Kirke onsdag, den 29. juli kl. 13.00

Foto: Mange vil også huske Erik som billettør på finaledagen ved Fjends Cup, her fra finalen i 2025, hvor Sparkær til hans store glæde vandt titlen igen.

BANDERNE ER PÅ PLADSPå under en uge er de nye bandereklamer på Sparkær Stadion blevet rejst. Mandag blev stålet samlet i...
28/06/2026

BANDERNE ER PÅ PLADS

På under en uge er de nye bandereklamer på Sparkær Stadion blevet rejst. Mandag blev stålet samlet i grupper, og de fleste støbehuller gravet. Fredag fra 16.45-20.00 blev det hele rejst og støbt fast , og søndag blev skiltene sat på.

Tak til alle, der har bidraget med frivilligt arbejde i processen. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre.

Nu er de 26 solgte sat op, men vi har plads til 8 mere. så du kan nå det endnu!

HP

16/06/2026

Fremgang for Sparkær Mandeløb på en kold juniaften

Sparkær Mandeløb var nede at vende sidste år med kun 27 deltagere. Arrangørerne overvejede, om det var værd at lave et løb for så få. Men vi gav det en chance, og med 35 deltagere i år giver det mod på at prøve igen til næste år.

Læs mere:
https://wp.fjendslobet.dk/

05/06/2026

SLUTSPURT!!!

Vores nye tiltag her i foråret med opsætning af bandereklamer på Sparkær Stadion er en stor succes.

Vi har solgt 26 ud af 34 pladser, så du kan stadig nå at være med fra starten. Det hele gøres klar og sættes op her i løbet af juni måned, så alt er klar til Fjends Cup 2026.

Send en mail ([email protected]) eller ring til 21 75 43 17, hvis du vil være "bandemedlem" på Sparkær Stadion.

HP

23/05/2026
EN DEJLIG DAG I SPARKÆRSådan lød det fra kundekonsulent Karsten Maagaard, der torsdag var på besøg i Sparkær Han traf ma...
22/05/2026

EN DEJLIG DAG I SPARKÆR

Sådan lød det fra kundekonsulent Karsten Maagaard, der torsdag var på besøg i Sparkær Han traf mange, der kom forbi ham ved Min Købmand.

Det kom der der flere aftaler ud af, og det bliver til gavn for Sparkær IF, hvor der drysser penge ind efter, hvor meget der købes af brændstof, el eller gas.

TAK til jer, der har lavet aftale om at støtte Sparkær IF! På billedet er Kristian Olesen ved at lave en aftale om el. Kom du ikke lige forbi, så læs mere her, hvordan du kan støtte via en OK-aftale:
https://www.ok.dk/privat/stoet-lokalt

Nu kan din virksomhed også støtte vores forening. Skift til el fra OK, så får vi 1.000 kr. til klubkassen. Samtidig kommer du i godt elselskab, hvor du får et OK overblik over dit forbrug, elpriserne time for time og en faktura, som er til at forstå. Du kan nemt og hurtigt bestille el på ok.dk

Adresse

Enrico Dalgas Vej 3A
Sparkær
8800

Telefon

+4521754317

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sparkær Idrætsforening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sparkær Idrætsforening:

Genveje

Del

Type