12/09/2026
SEJR 💪🏻
Freja-weekenden blev lagt ud på bedste vis af vores Herre Senior 2 der i kampens døende minutter vendte et truende nederlag til Suså til en stærk 3-1 sejr 🤩
Træner-Stormly sætter ord på forløsningen i Herlufmagle🎙️
“Vi starter godt ud og sætter os hurtigt på kampen og bolden. Suså er ikke synderligt interesseret i at lægge noget pres på os, så meget af spillet foregår på midten og nede på deres halvdel.
Som kampen skrider frem, bliver spillet mere og mere baseret på fysik og dueller end på spillet med bolden. Og det er noget, Suså er mere komfortable i.
Der er ikke meget at berette om i 1. halvleg, da ingen af holdene rigtig formår at blive farlige.
0-0 i pausen.
I pausen laver vi tre ændringer, fordi jeg er nødt til at se nogle andre i aktion, så vi får nogle anderledes spiltyper ind.
Kampen fortsætter med Sorø-dominans på bolden, og Susås keeper har en stor andel i, at Suså stadig er inde i kampen på nuværende tidspunkt.
Og pludselig, i en omstilling lidt ud af ingenting, får Suså scoret til 1-0 på deres første reelle chance… Til stor frustration for mig🤯
Vi ændrer formation, som vi havde stor succes med sidst, vi var bagud til Team AS, og med et flot, tørt hug lige uden for feltet scorer Philip Pihl stensikkert! 1-1, og gutterne lugter en sejr 🤩
- Og der går ikke mange minutter, efter Pihl har udlignet, før Oliver Kruse får udplaceret keeperen på et flot oplæg fra André, så vi fører 2-1. Her er vi inde i overtiden!!!
Suså er trætte, og det skaber flere muligheder, hvor Philip endnu engang får scoret et mål, relativt fri inde i feltet, og fra kort afstand kan sparke den i kassen til 3-1!
Jeg må bare lette hatten for gutterne. Den coolness, ro og tro på tingene, de formår at holde i pressede situationer – den er bemærkelsesværdig! Og jeg er mega stolt over dem alle!
Vi bygger videre og fortsætter vores gode stime!”
K L A S S E 🙌🏻