08/08/2026
🥏 KLUBMESTERSKAB 2026 – SORØ DISCGOLF KLUB 🥏
Så er årets klubmesterskab veloverstået – og sikke en dag!
Godt vejr, højt humør og masser af god stemning dannede rammen om en dag med spænding helt til det sidste.
Dagen bød på 2 runder – én fra gul tee og én fra hvid tee. Og der var virkelig tæt kamp om placeringerne! Undervejs i 2. runde blev der byttet flittigt rundt på pladserne, og flere spillere blandede sig i kampen om toppen.
Men hen mod slutningen af 2. runde begyndte et billede at tegne sig: Kim Palsholm lignede endnu en gang en mand, der ville tage klubmestertitlen med hjem
De sidste 3 alternative finalehuller skulle dog lige spilles, før mesteren kunne kåres – og Kim holdt hovedet koldt og kunne efter sidste hul løfte armene i vejret som Sorø Discgolf Klubs klubmester 2026! 🏆🥇
Stort tillykke, Kim!
Et stort tillykke skal der selvfølgelig også lyde til alle de øvrige deltagere, som kæmpede flot om de resterende placeringer – og tillykke til alle dagens CTP-vindere
På dagen blev der også uddelt to særlige hædersbevisninger:
-Årets Ildsjæl
- Årets Udvikling
Stort tillykke til modtagerne!
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen til endnu et hyggeligt og spændende klubmesterskab i Sorø Discgolf Klub.
Vi glæder os allerede til næste gang ☀️💪