Smidstruphallen

Ring Rutevejledning Website

Smidstruphallen Sport, idræt, fitness, gymnastik, fodbold, volley,

KAFFE - Offenligt fordrag fra Århus universitet, Naturvidenskab.Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens bi...
22/10/2026

KAFFE - Offenligt fordrag fra Århus universitet, Naturvidenskab.
Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Foredrag i Smidstrup hallen.Tirsdag den 20. oktober kl. 19 offentligt on-line foredrag fra Århus universitet. Gratis adg...
08/10/2026

Foredrag i Smidstrup hallen.
Tirsdag den 20. oktober kl. 19 offentligt on-line foredrag fra Århus universitet. Gratis adgang. Mød op i god tid. Der er gratis kaffe.

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.

Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.

07/10/2026

Træning og trivsel.
Opstart af nyt hold i fitness med tung styrketræning for seniorer.
Hver tirsdag og fredag kl. 8.30. Første gang 20. oktober. Pris kr. 500 for ½ år. De første 3 uger er gratis.
Når vi bliver ældre, mister vi naturligt muskelstyrke. Derfor kan dagligdags ting, som at rejse sig fra en stol eller gå på trapper føles mere besværligt. Ved at træne tung styrketræning kan du bevare og forbedre din styrke. Du kan forbedre din evne til at reagere hurtigt, øge din ganghastighed, forebygge fald og forbedre knogletræthed.
Holdet er et samarbejde med Vejle Kommune og Idræt i dagtimerne.
Der vil være en frivillig instruktør til at guide dig.
Mød op den 20. oktober og se om det er noget for dig.

6. oktober kl. 19 er der gratis On-line foredrag fra Naturvidenskab på Århus universitet i hallens cafeteria. Foredraget...
24/09/2026

6. oktober kl. 19 er der gratis On-line foredrag fra Naturvidenskab på Århus universitet i hallens cafeteria. Foredraget hedder "Med havets kæmper på jagt". Foredraget holdes af professor Peter Teglberg Madsen.
I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.

Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

ET FANTASTISK FRIVILLIGT TEAM har i aften fredag, gjort en kæmpe arbejdsindsats i og omkring hallen. Der sat nye bænke o...
18/09/2026

ET FANTASTISK FRIVILLIGT TEAM har i aften fredag, gjort en kæmpe arbejdsindsats i og omkring hallen.
Der sat nye bænke op i hallen, hækken er blevet klippet, tennisbanen er delvist gjort klar til kunstgræs, og beklædning af fodboldcontaineren er påbegyndt. En uvurderlig hjælp til at gøre hallen og området omkring den, mere attraktiv og anvendelig.
Tusind tak for jeres indsats.

FANTASTISK stegt flæsk med persillesovs ad libitum. Tak til jer ca. 150, der bakkede op om en hyggelig fællesspisning.Kæ...
15/09/2026

FANTASTISK stegt flæsk med persillesovs ad libitum. Tak til jer ca. 150, der bakkede op om en hyggelig fællesspisning.
Kæmpe tak til teamet bag, alt spillede bare.
Der blev konsumeret 33kg kartofler, 60kg flæsk, 30l sovs og 9kg rødbedder.

Ihærdige ildsjæle med Lotte og Gitte i spidsen, har de seneste uger stået for at renovere arealet omkring padelbane og m...
08/09/2026

Ihærdige ildsjæle med Lotte og Gitte i spidsen, har de seneste uger stået for at renovere arealet omkring padelbane og multibane. En del af hegnet er fjernet, arealet foran padelbanen er planeret og gjort klar til græs og ikke midst stien er nu belagt med stenmel. Fantastisk flot indsats.

I har været tålmodige - nu er omklædningsrummet færdigt. Nye lofter og nyt lys🤩
14/06/2026

I har været tålmodige - nu er omklædningsrummet færdigt.
Nye lofter og nyt lys🤩

18/05/2026

Vi beklager meget de gener, det giver, med nye lofter i omklædningen, som betyder at der er begrænset adgang. At der så samtidig nu er opgravet uden for omklædningsrummene var ikke en del planlægningen.
Den udendørs adgang vil blive dækket med plader så længe arbejdet står på.
Tak for jeres tålmodighed.

Nu med gule streger på Hallens gulv🤩OG lige et par gule streger udenfor😉
16/05/2026

Nu med gule streger på Hallens gulv🤩

OG lige et par gule streger udenfor😉

Adresse

Tiufkærvej 3E
Smidstrup
7000

Åbningstider

Mandag 17:00 - 22:30
Tirsdag 17:00 - 22:30
Onsdag 17:00 - 22:30
Torsdag 17:00 - 22:30
Fredag 17:00 - 20:00

Telefon

+4593200064

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Smidstruphallen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del