12/10/2026
DEL 1 ❤️🥹🏸 SMASHER CUP 2026 – TAK FOR I ÅR! 🏸🥹❤️
Så blev det tid til at sige farvel til årets Smasher Cup – og sikke en tur! 🤩❤️
De sidste kampe er spillet, de sidste bolde slået, de sidste hepperåb sendt afsted, og nu triller vi mod København i bussen fra Ystad. 🚌🇩🇰 Roen er så småt ved at sænke sig … nogle steder i hvert fald! 😂😴
I år har vi spillet 178 KAMPE! 💪😅
🏸 76 sejre
🏸 102 nederlag
🥇 27 medaljer med hjem!
Der har med andre ord været TRAVLT PÅ KONTORET! 😂📋 Der er blevet kæmpet, heppet, talt, grinet, svedt og jublet – og indimellem har der også været brug for en lille lur, en snack eller en voksen, der lige kunne huske, hvilken bane man skulle på! 🤓😂❤️
Men mens trætheden så småt melder sig, og de mange indtryk summer rundt i hovederne, begynder alle de gode minder også at finde deres plads. ❤️🥹
34 spillere. 5 voksne. Én helt igennem fantastisk tur. ❤️
Vi har haft nogle dage fyldt med badminton, spænding, grin, fællesskab, nervøse maver, store jubelråb og øjeblikke, vi kommer til at huske længe. Det har været vanvittigt hyggeligt, sjovt, nervepirrende og ganske enkelt HELT FANTASTISK! 🤩🏸❤️
Og så er der lige én ting, vi er nødt til at sige …
SLANGERUP BADMINTON HAR ALTSÅ DE ABSOLUT BEDSTE BØRN! 😭❤️
I er simpelthen så skønne! Søde, sjove, seje, omsorgsfulde og helt fantastiske at have med på tur. I kæmper på banerne, hepper på hinanden, griner sammen og er med til at skabe præcis den slags fællesskab, der gør Smasher Cup til noget helt særligt. ❤️
Vi er fem voksne, der sidder tilbage med kæmpe smil, trætte kroppe og MEGET taknemmelige hjerter. 🙏❤️ Taknemmelige for, at vi får lov til at tage jeres børn med til Bornholm. Taknemmelige for den tillid, I viser os, når I sender det allervigtigste, I har, med os på eventyr. Og taknemmelige for, at vi får lov til at være en lille del af de oplevelser og minder, børnene tager med sig hjem i rygsækken. ❤️🥹