Hestemekanikeren v. Amanda Rasmussen

Hestemekanikeren v. Amanda Rasmussen Uddannet fysiurgisk hesteterapeut v. Center for Dyreterapi

08/09/2026

Vi skynder os langsomt 💖

Æææælsker at have verdens sødeste 3-års, der skridter sådan her rundt, trods jeg tror det er 3 uger siden jeg har siddet på hende sidst.

Jeg har holdt ferie, jeg har været ukampdygtig on/off (bækkenløsning er en satan 👹) og så har vi brugt den sidste uges efterårsvejr på bare at træne ro på banen i regn og blæst. Min største last som træner: jeg hader blæst. Så jeg er sygt dårlig til at træne når det blæser. Det får man altså ikke en vejr-sikker hest af, så jeg er kæmpe stolt af at have lykkes med et par træninger alligevel!

Og i dag var det bare helt rigtigt at sætte sig op og se hvad en lille pause har gjort. Der er meget der er svært, men der er sørme også meget der er godt! Og Frigge er en stjerne, trods hendes pilot er 12 kg tungere end da jeg først begyndte at sidde på hende 😂🤰

Kom an, efterår! Vi øver os i at træne trods blæsevejr 😎

16/07/2026

Bare en lille udramatisk skridttur på min Frigge på 3 år 💫 i dag sad jeg på hende i cirka 8 minutter, og så lukkede jeg hende på fold igen.

Bryder mig egentlig ikke om at hun har fluemaske på når jeg træner, for så kan jeg ikke tjekke ind med hendes ansigtsudtryk - men med så stillestående vejr var der bare fluer over det hele. 🤪

Til gengæld havde hun lange fine stræk hvor hun føltes afspændt og bare fantastisk at være på!

Min plan er at hun skal ryttertilvendes nu, og så rigtigt i gang med karrieren som ridehest næste sommer, når jeg ikke er gravid. Men lad os nu se hvor langt vi kommer! Indtil videre nyder jeg bare hvad min fine Frigge tilbyder mig, og hvor meget hun bare er klar på opgaven 🥰

God torsdag derude! Husk vand og solcreme, den bliver varm i dag 😮‍💨

In other news… 🩷Jeg er gravid. 🥹 17 uger henne med den fineste lille pige, som vi glæder os ustyrligt meget til at tage ...
08/07/2026

In other news… 🩷

Jeg er gravid. 🥹 17 uger henne med den fineste lille pige, som vi glæder os ustyrligt meget til at tage imod til december.

Derfor er der ændret lidt i mit menneske-job, som giver mig lidt mindre fleksibilitet i min planlægning af jeres søde heste. Det betyder at jeg fremover kun har eftermiddag-, aften og weekendtider. Men jeg kører stadig, indtil I hører andet, og planlægger at blive ved så længe jeg kan! 🐴🌸

Vi ses derude ☀️

Jeg har prøvet noget nyt… Jeg har solgt en af mine heste. Det har krævet mange tåre og søvnløse nætter, “hvad-nu-hvis” t...
06/07/2026

Jeg har prøvet noget nyt…

Jeg har solgt en af mine heste. Det har krævet mange tåre og søvnløse nætter, “hvad-nu-hvis” tanker og tvivl. Men jeg har solgt min søde store Billy.

Billy er en kæmpe sød fedtmule - men hans flugtinstinkt er stærkt. Han bedækker Frigge når hun er i brunst. Og han har simpelthen så meget seperationsangst, at han begynder at kalde og løbe, så snart jeg tager hende ud af folden. Han jagter Turbo hvis han kommer til at stå imellem dem. Han vælter rundt i boksen, hvis vi så meget som kigger på Frigge. Han trænger til mere tid, til at være mere i hænder og til at være nogens nummer 1, i en større flok af vallakker, hvor han aldrig er alene. Han trænger til at blive håndteret af nogle andre end mig.

Derfor er han i går blevet hentet af sine nye ejere. Jeg tror på at jeg har fundet et fantastisk hjem til ham, der kan rumme ham og vil gøre ham til den fantastiske stabile hest, jeg ved han vil blive med den rette indsats.

Og jeg har igen fået fornyet respekt for hestemennesker og alle de svære beslutninger vi tager, både for os selv og vores store venner. Kram til dig, hvis du også har måtte gå af med en firbenet ven ❤️‍🩹

Jeg krammer og møsser mine to tilbageværende muler ekstra meget de her dage 🥺🐴

Vandbar i varmen 💦☀️🥳Mens jeg selv prøver at overkomme en mellemørebetændelse (🥴) sniger temperaturerne i disse dage sig...
26/06/2026

Vandbar i varmen 💦☀️🥳

Mens jeg selv prøver at overkomme en mellemørebetændelse (🥴) sniger temperaturerne i disse dage sig over 30 grader.
Jeg ser mange opslag med heste-te og vandbar, og vil bare lige smide min anbefaling i puljen.

Du behøver ikke have et l***r af urter som kamille og pebermynte liggende, for at lave noget vand hestene vil være mere motiverede for at slubre af! 🌱🌼

Her har jeg smidt et par håndfulde mash i en spand og fyldt vand i. Samme kan helt sikkert gøres med høpiller eller andet f***r der kan opblødes. Bum, så er der lækkert vand!

Frigge stak selvfølgelig benet op i den ene i løbet af fem sekunder 😂 Men så fik vi bare vandet hove også, det kan også noget 👌🏻

Jeg anbefaler at skifte vandet nogle gange om dagen eller nøjes med mindre portioner, så der ikke når at dannes bakterievækst OG husk altid at der skal være rent vand tilgængeligt også ☺️

God weekend og god sveder derude! 😎

Ét års forskel - og hold op en forskel!Nogen gange kan vi godt ønske os at ting ville gå hurtigere… men det er nu engang...
28/05/2026

Ét års forskel - og hold op en forskel!

Nogen gange kan vi godt ønske os at ting ville gå hurtigere… men det er nu engang sådan, at ting tager tid - og især forandring tager tid 🌱

Søde Billy for et år siden og nu. Det har virkelig krævet en brav indsats, og han er stadig en slank fyr. Men nu ligner han da ikke længere, at han aldrig får mad 😅

Alt dette for at sige, at selv når vi gør alt det rigtige, er tålmodighed et vigtigt redskab. Både når vi skal løsne spændinger, ændre huld, træne anderledes. Det hele kræver tid og tålmodighed, som jeg oplever vi nogen gange har svært ved med de kære heste, fordi vi VIL så meget, vi har så meget motivation og det skal helst være i går!

Men ting tager tid. Og med tålmodighed og masser af sparring med fagpersoner omkring os, er vi ved at være landet et rigtig fint sted i kroppen 🙏🏻

☘️ De svære prioriteringer ☘️Jeg havde en snak med min trimmer forleden, da mine heste fik ordnet hove, som jeg har tænk...
21/04/2026

☘️ De svære prioriteringer ☘️

Jeg havde en snak med min trimmer forleden, da mine heste fik ordnet hove, som jeg har tænkt meget over siden.

Jeg tror for manges vedkommende noget af det sværeste ved at have hest er at sortere i de mange indtryk og muligheder.

Vi kan som regel godt blive enige om, at det er en nødvendighed at hesten får ordnet hove. Og som regel også at den skal vaccineres og måske endda at den skal have ordnet tænder jævnligt. Den skal også have en udstyr der passer. Men skal sadlen og trensen tilpasses professionelt og med jævne mellemrum? Skal selskabsponyen have sko på, hvis smeden anbefaler det? Skal skovturshesten have massage? Skal hesten have kiropraktik? Telepati? Skal man ringe til dyrlægen første gang hesten hoster eller kan man se det an et par dage?

Det kan føles lidt som om det kræver et særligt overmenneske at holde styr på det hele - og ikke mindst at have økonomien til det hele. Det er stadig meget subjektivt og op til den enkelte, hvad der er god hestevelfærd.

Jeg har ikke den gyldne løsning eller det rigtige svar, men jeg tror på, at vi allesammen gør det vi mener er det bedste for vores dyr. 💚 og at det er vigtigt at alliere sig med fagfolk, man kan rådføre sig hos.

Jeg hjælper altid gerne med at vurdere, hvilken retning du skal gå i - om det er mig, en sadelmager, en dyrlæge, eller måske noget tredje din hest kunne have brug for.

Og husk at klappe dig selv på skulderen for altid at gøre det bedste du kan for din hest 🥰

FØDSELSDAGSTILBUD 🥳🇩🇰Hip hurra, det er min fødselsdag - derfor kan du nu få en fuld fysiurgisk gennemgang og afspænding ...
16/04/2026

FØDSELSDAGSTILBUD 🥳🇩🇰

Hip hurra, det er min fødselsdag - derfor kan du nu få en fuld fysiurgisk gennemgang og afspænding af din hest for 450kr!

En fysiurgisk gennemgang af din hest indebærer en grundig analyse og afspænding på baggrund af denne, bestående af osteopatiske og fysioterapeutiske teknikker, herunder massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering og laserterapi. 🙏🏻

En afspænding kan afhjælpe skævheder, ubalancer, ømheder og booste din hests velvære, og jeg kan guide jer i forhold til din heste kropslige behov i træningen. 🌱

Tilbuddet gælder alle tider booket fra i dag 16. april t.o.m 30. april.

Prisen er inklusiv 30 km kørsel fra min adresse i Skibby. Hvis du bor længere væk, kan der forekomme ekstra kørselstillæg.

Adresse

Skibby

Telefon

+4561702183

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hestemekanikeren v. Amanda Rasmussen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del